En vandflaske, der kan noget med smartphones

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

The Next Bottle kan fungere både som dok, oplader og ekstra batteri til mobilen. Desuden kan flasken holde drikke kolde eller varme.

vandflaske til mobilen 1

Normalt ville jeg ikke spilde meget tid på at skrive om en vandflaske, men Next Bottle er altså meget mere end en vandbærer.

Når I så har læst om alle de praktiske ting, nyheden kan diske op med, lever den måske ligefrem op til sit navn og bliver jeres næste vandflaske.

Next Bottle er nemlig en flaske af isoleret og stødsikkert ABS plastik, der samtidig fungerer som flere smartphonetilbehør.

Flasken har f.eks. en dok, hvor man kan anbringe sin mobiltelefon. Dokken er designet til iPhone 6, men alle telefoner, der er mindre end den, kan sagtens anbringes samme sted.

Under holderen sidder en opladerledning med Lightning stik, passende til iPhone. Stikket kan nemt erstattes af en Micro USB variant, så også Android eller Windows mobiler kan få glæde af vandflasken.

Ledningen fører naturligvis til et batteri, der sidder gemt i flasken. Hvor stort batteriet er, melder Next Bottle ikke om. Men mon ikke det kan give strøm nok til, at ens smartphone kan overleve et par timer ekstra.

I bunden af vandflasken sidder så en trådløs Bluetoothhøjttaler, som kan bruges til at spille musik fra den smartphone, man har siddende på flasken. Højttaleren er forsynet med knapper til play/pause, skip melodi og volumen kontrol.

I den anden ende – i toppen af flasken – har Next Bottle anbragt en solid karabinhage, der både kan bruges til at hænge vandflasken på f.eks. en krog – og til at placere sit nøglebundt.

Og nååhrr ja – glemte jeg at fortælle, at Next Bottle naturligvis også kan bære rundt på vand og andre drikke.

Da flasken er forsynet med isolerende skum omkring sin væskebeholder, kan man enten holde sin te og kaffe varm eller sin sodavand kold i nogle timer.

Den praktiske Next Bottle koster 89 USD – ca. 580 kroner. Se flere detaljer i denne lille video.

https://www.youtube.com/watch?v=aUJ9RJmYvzM

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three + 15 =

No Comments Yet.