Festgadgets – det er jo snart weekend

af

Her på Elektronista er vi fan af gadgets, men vi er også store tilhængere af at have det sjovt og slå sig løs en gang i mellem. Og når der er mulighed for at nørde gadgets OG holde fest på samme tid – så er vi klar!

Festgadgets – hvorfor?

I

Danmark har vi tradition for at feste. Faktisk så meget, at vi af flere omgange har fået den tvivlsomme ære at være det land i verden, hvor der drikkes mest alkohol per indbygger. Men vi er også et land med en masse kreative sjæle, der ønsker at udvikle ny og banebrydende teknologi. Så hvorfor ikke kombinere det?

Sådan må udviklerne af disse gadgets have tænkt, da de sad ved tegnebrættet. På siden Oelbong.dk finder du simpelthen alt, man kan forestille sig, når det gælder om at være ordentligt udstyret til en våd aften i byen.

Foruden en syndflod af relativt simple konstruktioner som f.eks. en penisformet ølbong og diverse spillekort og terninger, er her også mere seriøse og spændende ting at give sig i kast med.

Hold styr på promillen

Der er intet mere forkasteligt og forrykt end spritkørsel. Det er ikke alene dumt, det er også ekstremt farligt både for en selv, men i særdeleshed også for de omkring dig. Det kan faktisk ikke understreges nok, at det bare er en rigtig, rigtig dum, egoistisk og hensynsløs idé. Bum.

Så når du har været ude og har fået en øl eller to og er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at sætte sig bag rattet, kan du teste dig selv med et alkometer. Det er naturligvis ikke helt så præcist som politiets, men det giver alligevel en indikation af, om det vil være lovligt (og forsvarligt) at køre hjem, eller om du i stedet skal booke en taxa.

hoettalere

En fest kræver musik

Uanset hvor i livet du befinder dig, er der én ting, der aldrig må mangle til en fest, og det er musik. Nogle vil måske hævde, at det er beer pong og ølbong, der aldrig må mangle, men der tillader vi os dog alligevel at sige, at den slags nok skal forgå i takt med at man bliver ældre.

Nej, musik skal der til – og det er altså lige meget om du er 16 år og til gymnasiefest eller om du er 66 og fejrer 40 års jubilæum. Der vil sikkert være massiv uenighed i forhold til hvilken musik, der skal spille, men det er en helt anden snak.

Det vi er faldet over, er en række smarte højtalere, der både kan tåle vand, og som bliver ladet op af solen. Det er altså snedigt, når der skal holdes havefester til sommer. Og ja, selvfølgelig er der mulighed for tilkobling af din mobiltelefon via Bluetooth.

På den måde kan du sætte din helt egen playliste på og stadig høre musik, selvom resten af festen bliver trætte af dig og smider højtaleren i poolen.

Mulighederne er mange, og herfra vil vi bare ønske rigtig god fest!

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *