Guide: bedre lyd når du gamer med disse tre gadgets

af

Uanset om du spiller Fortnite, Valorant eller noget helt tredje så kan den rigtige lyd gøre den helt store forskel. Her er tre gadgets der kan skubbe din lydoplevelse op på maks, og give dig den store fordel.

Uanset om du er klar til at opgradere dine gamle høretelefoner du fik gratis med din telefon, eller vil igang med at streame på Twitch, så kræver det noget ordentligt udstyr.

Vi tager dig i denne guide igennem tre muligheder, uanset om du vil have alt-i-en løsningen eller bare vil opgradere nogle af de gadgets du har i forvejen.

Sennheisers gaming høretelefoner er den bedste alt-i-en løsning du finder lige nu

Hvis du leder efter den ultimative alt-i-en løsning til dig som gamer på en PC eller Playstation 4, så finder du den i EPOS | Sennheiser GSP-670 som ikke bare er et lækkert trådløst headset, men også lyder helt fænomenalt.

I GSP-670 får du et headset fra det legendariske lydbrand Sennheiser, med en lydkvalitet der kan leve op til det ikoniske navn. Lyden er potent, med en bas der kan levere en god dyb rumlen, men slet ikke er overdøvende og dræber resten af lydbilledet. Den klarhed i lyden som headsettet giver er særligt vigtig når det kommer til at høre hvor modstanderen er, og den balance mellem sjov-lyd og ren-lyd rammer headsettet rigtig godt.

Headsettet er trådløst med et batteri der kan holde til selv de længere gaming-sessions, og den indbyggede mikrofon er af høj nok kvalitet til at de fleste andre gaming-headsets ikke kan følge med. Hvis du gamer på en PC, får du med i pakken også adgang til EPOS | Sennheiser lydsoftware, hvor du kan justere hvilken “lydprofil” som høretelefonerne skal have. Du kan skrue op for bassen, sætte dem op til lydprofil der gør dem mere optimale til eSports-lignende tilstande eller få dem til at lyde som helt almindelige høretelefoner. Du kan også sætte dem til en Playstation 4 og bruge dem som trådløse høretelefoner der, dog uden muligheden for at bruge EPOS software.

EPOS | Sennheiser GSP-670 fås til 2490,- kr, men ønsker du at version der ikke er trådløs bør du kigge på EPOS | Sennheiser GSP-600, der deler mange af storebroderens teknologi men med en ledning som koster 1699,- kr.

En god mikrofon gør det nemmere at streame på Twitch og snakke med vennerne

Hvis du vil igang med at streame på Twitch eller YouTube, så kan det være en god idé at opgradere din mikrofon til en selvstændig en af slagsen, som kan stå på dit skrivebord eller sidde på en mikrofonarm. Ikke nok med at det hele ser meget mere professionelt ud, så kommer du også til at få en gevaldigt bedre lyd når du frakobler mikrofonen fra dine høretelefoner.

Der findes et hav af forskellige mikrofoner på markedet, og afhængigt af dit budget kan det være svært at navigere rundt i de mange muligheder. Hvis dit budget ikke rækker til de helt dyre mikrofoner fra lydmærker som Shure, så kan en bordmikrofon som Trust Exxo GXT 256 være en optimal løsning.

Mikrofonen er en fornuftig løsning til dig, som ikke vil smide flere tusinde kroner efter en mikrofon men stadig er klar til at bruge noget andet end de indbyggede mikrofoner på ens gaming-headset. Og hvis du streamer på Twitch eller lignende, så har mikrofonen et indbygget lys som kan være en god gimmick når du streamer.

Trust Exxo GXT 256 er set til 883,- kr.

Har du et par høretelefoner du allerede elsker? Giv dem en gaming opgradering med ModMic

Relateret billede

Har du allerede et par høretelefoner du bare elsker, og ikke vil skifte ud for noget som helst i verden, men mangler en mikrofon at snakke i når du gamer med vennerne? Så er en ModMic løsningen du vil elske.

ModMic er designet til at du kan tage traditionelle HiFi-høretelefoner, som kun er bygget til at høre musik med, og forvandle dem til traditionelle gaming høretelefoner med en indbygget mikrofon. Den forvandling sker ved hjælp af ModMic, som er en mikrofon du simpelthen klistrer udenpå dine eksisterende høretelefoner.

Der findes både trådløse og lednings-varianter af ModMic, men fælles for dem begge er at du kan modificere de høretelefoner du allerede elsker og gøre dem til gaming-høretelefoner. Du sætter mikrofonen på med det medfølgende klister, og vupti. Så er du igang med at snakke med vennerne uden at skulle investere i et nyt dedikeret gaming-headset.

ModMic fås i en trådløs variant til 887,- kr. og en udgave med ledning til 399,- kr.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *