IKK FOR SJOV- EBOG OM KEMO OG COMEDY

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Geo-covershot Her er en ebog jeg af indlysende årsager ikke synes du bør snyde dig selv for. Min dejlige, sjove og meget modige mand GEO har skrevet en fantastisk god og vigtig bog om at holde fast i sig selv og ikke mindst humoren selv om man er kræftpatient i kemobehandling.

Bogen hedder Ikk’ for sjov – om kemo og comedy (#ikkforsjov på Twitter) og den findes både som ebog og på print. Geo er gået til emnet med en sjælden respektfuld uhøjtidelighed, og jeg lover du både vil grine og græde, når du læser den.

Hver 3 dansker får kræft så emnet er relevant for os alle, hvad enten vi kender nogen som er direkte ramt eller har en ven eller kollega som er pårørende.

Geos projekt er- med humor og ærlighed- at gøre sygdommen nemmere at tale om og at få gjort patienter og pårørende mere synlige som de mennesker vi nu alle er- hvad end vi går igennem. Jeg er virkelig stolt over hans arbejde, kamp og mission og anbefaler alle at købe bogen og ikke mindst deltage med egne historier på sociale medier under #ikkforsjov hashtag’et. Geo donerer 10% af bogens overskud til kampagnen Mænd Mod Kræft hos Kræftens Bekæmpelse.

Geo bad mig bidrage til bogen med tanker fra en pårørende, så der er også bidder fra min dagbog og historier om vores datter. For det er nemlig meget mere end én der bliver ramt, når sygdommen slår ned.

Geo er nu rask, men fortsætter med at arbejde for at bryde tabuer og skabe åbenhed omkring emnet kræft. Blandt andet gennem foredrag og stand up.

Bogen Ikk’ for sjov- om kemo og comedy kan købes som ebog på f.eks. iTunes eller hos Booksnob.dk Husk du kan læse den på din smartphone eller tablet. Hvis du er til papirudgaven eller gerne vil give bogen som gave, så er den også at finde i din nærmeste bogbutik.

Cecilie Frøkjær har besøg af GEO i GO' aften Danmark

I forbindelse med launch af bogen gæstede Geo  GO’ aften Danmark hvor han fortalte om sit kræft forløb, oplevelserne med kemo og om det at være tilbage på comedy scenen.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × five =

No Comments Yet.