iOS 8: Sådan har din telefon ændret sig

af

A

f Milos Jørgensen – Ungdomsreporter

Med Apples hidtil ’største’ opdatering til iOS kigger Elektronista lidt nærmere på, hvad der egentlig er nyt for forbrugere som os.

ios 8 screenshot 2

 

 

Mange forventningsfulde Apple-fans sad i går aftes ivrige efter den nye opdatering til iOS, nemlig iOS 8, som ifølge Apples eget udsagn er den største opdatering til iOS nogensinde. (Nogen vil dog stadig mene, at det er iOS 7, der er den største opdatering hidtil, på grund af den store grafiske forskel fra iOS 6 til 7.).

Var du en af dem, der fik downloadet det nye styresystem, eller har du valgt at vente? Uanset hvad, vil Elektronista forklare nogle af højdepunkterne i det nye iOS.

Designet
Mange forbinder innovativt mobildesign med Apple, og Apple har igen givet sit styresystem et grafisk make-over. Det er ikke det vilde, men det er stadig noget at bide mærke i.

ios 8 screenshot3

Tryk for større billede.

For eksempel er kontrolpanelet blevet (endnu) mere simpelt. De gamle sorte opdelingsstreger er erstattet af et gråt sektionssystem, og knapperne har fået en gråtonet baggrund. Derudover er App Store også blevet opdateret. Når man søger efter en bestemt app skal man fremover scrolle nedad, i stedet for til siden. Det er også  blevet muligt for udviklere at inkludere en video i deres app-beskrivelser, så det er endnu lettere for forbrugere som os, at se, hvad appen handler om.

 

Beskeder med lyd
Vi har set det før. Apps som Whatsapp, Viber og Messenger. Alligevel mener Apple, at denne funktion ”vil ændre den måde, du tænker på beskeder på, ”. Apple har gjort det muligt at sende lydfiler direkte til dine venner via den indbyggede beskedapp. Ved at holde fingeren på mikrofonknappen optager du din besked, og ved at swipe til højre sender du den. Denne funktion forudsætter brug af iMessage.

Tryk for større billede.

 

Interaktive meddelelser

Det er set før (Jailbreak; Bitesms. Android; Handcent sms), og nu er Apple sprunget med på bølgen. Nu er det nemlig muligt at besvare en besked uden at forlade den app, som du har åben. Du har samme muligheder med din e-mail: når du modtager en ny e-mail kan du straks smide den i papirkurven eller markere den som læst. Har du påmindelser, har du nu mulighed for at udsætte dem, eller markere dem som løst. Når udviklerne opdaterer deres apps, vil du også kunne kommentere disse meddelelser.

 

 

Nyt til dig med børn i familien

Familiedeling. Det er titlen på det nye familiedelingssystem, som Apple har introduceret udelukkende til iOS 8.

Funktionen giver dig og din familie mulighed for at downloade hinandens musik, film, bøger og apps uden at dele kodeord eller samme Apple ID. Derudover præsenterede Apple også en familiekalender, som alle i familien har mulighed for at bidrage til, så alle ved hvor og hvornår den næste begivenhed finder sted.

Familiedeling informerer også hvor dine andre familiemedlemmer er henne, så nu bliver gemmeleg pludselig ikke så svært. Alle, der er en del af din familiedeling, har nemlig mulighed for at se, hvor din enhed er lige nu. Nu er det slut med hemmelige møder og andre spionlege.

Og ikke nok med det, så bliver det nu endnu tryggere at give dit barn en iPhone eller iPad, for når familiedeling er slået til, og barnet er registeret som mindreårig, kan du vælge at dit barn skal have lov af dig hver evig eneste gang, der skal foretages køb.

Tryk for større billede.

 

En helt ny sundhedsapp
Vi går efterhånden mere og mere op i selftracking, og med Apples ’Sundhed’s-app, får vi pludselig et overblik over alle de data, som vi i løbet af dagen registrerer om os selv. Alt fra søvn til kalorieindtag. Du registrerer, og den laver statistikken.

 

Du får også mulighed for at lave et akut-kort, hvor du udfylder dine helbreds-oplysninger såsom navn og allergier, så hvis du kommer ud for en ulykke, kan folk hurtigt finde ud af om du fejler noget, og de kan ringe til forudvalgte telefonnumre.

Nye tastaturer
Apple har for første gang nogensinde åbnet op for den mulighed at skifte tastatur – som vi kender det fra gode, gamle Android. I skrivende stund, er det kun Fleksy, der understøtter dansk, men vi må håbe på, der løbende kommer flere.

Læs mere her: iOS 8: Har du verdens bedste tastatur?

2 Svar
  • Zishan Ali
    september 23, 2014

    Fleksy understøtter da dansk.

    • Milos Jørgensen
      september 23, 2014

      Den havde jeg lige overset – tak, jeg har tilføjet den nu. :)

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *