IPHONE 5S OG HVAD DEN BETYDER FOR DIG

af

A

f Christiane Vejlø

Så har Apple lanceret den nye version af den klassiske iPhone og det blev en iPhone 5s- som forventet. Jeg var så heldig at livekommentere i 2 timer fra scenen i Pumpehuset foran hvad jeg må sige er det sejeste og mest engagerede publikum jeg nogensinde har oplevet. 

Telia-Event-iPhone

Læs også om iPhone 5C. 
Sammen med mig i den bløde sofa sad frontmand i rockbandet VETO Troels Abrahamsen og Telia’s device manager Tobias Grau. Vi fulgte forskellige live feeds og sociale medier og kommenterede undervejs i en vidunderlig symbiose med publikum som løbende bidrog med dugfriske nyheder og tekniske detaljer.

Teliaevent-iPhone-Pumpehuset

Solide rygter har talt om både iPhone 5S og iPhone 5C, og det var da også aftenens to store stjerner. Apple har et mønster i iPhone udgivelser som typisk lyder på et helt tal og så en S model. Det vil sige at efter iPhone 5 forventer vi en 5S. Man kan kalde det den halve opdatering. S opdateringer er sjældent helt så interessante som et ryk til et nyt tal, hvor der som regel også sker noget på designsiden. Denne iPhone 5S lancering bar da også præg af en masse stærke forbedringer på indersiden. Men ikke andet nyt på ydersiden end de underspillede metalfarver.

iPhone-5S-farver

Kameraet er sammen med batteritiden noget af det almindelige forbrugere er rigtig interesserede i. Vores mobilkamera er blevet vores primære kamera, og derfor må det gerne være rigtig godt. iPhone 5s har med 8 megapixel ikke det store megapixel tal i forhold til F.eks. Nokia som for nylig kom ud med et mobilkamera med hele 41 megapixel. Til gengæld fremhæver Apple, at det faktisk ikke er det tal som afgør om billederne bliver gode. Apple har istedet rettet til så billeder taget i dårligt lys bliver bedre (ikke flere zombier) og sørget for op til dobbelt så hurtig autofokus, hurtigere fotooptagelse, automatisk billed- og videostabilisering, en ny og mere naturlig blitz funktion og en slowmotion funktion til videooptagelser. Dertil kommer en funktion som tager mange billeder i træk, så du er mere tilbøjelig til at fange det rigtige øjeblik. Den funktion kender vi allerede fra f.eks. Samsung Galaxy Zoom, så på den front er det for Apples vedkommende mere en opsamling end en revolution.

Med den nye iOS 7 version af styresystemet har iPhone fået en overhaling på personligheden. Der er flere rene linjer, klarere farver, mindre gøgl og mere ro. Kritiske røster mener at iOS7 har skævet lidt rigeligt fra Windows Phone.

hero

Men der er nye ting omkring både kontrolcenteret og meddelelsescenteret, der er forbedret multitasking, AirDrop (til nem deling af filer), en forbedret version af Fotos, Safari og Siri. Men stadig næppe en dansktalende Siri. Og så deler Apple gaver ud med nu gratis versioner af iPhoto, iMovie, Pages (som Word), Numbers (som excell) og Keynote (som Powerpoint).

Skærmbillede 2013-09-11 kl. 1.45.29 PM

Apple hopper også på selftracking bølgen med en bevægelseshjælpeprocessor, som indsamler data fra accelerometeret, gyroskopet og kompasset og dermed gør det muligt for app udviklere at skabe endnu mere præcise og komplekse apps som hjælper os til at måle hvordan vi bevæger os, hvordan vi sover og hvor vi befinder os.

Hovedattraktionen ved den nye iPhone 5S er nok fingeraftryksteknologien. Den velkendte homeknap i bunden af telefonen er nemlig også blevet til en lille skanner som aflæser dit fingeraftryk.  Det betyder at du ikke længere behøver at bruge talkoder til at låse telefonen op.

touchid_hero

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan endda med fingeraftrykslæseren købe ting direkte fra appstoren. Jeg forestiller mig at det kommer til at reducere problemerne med at små børn kommer til at lave in-app køb på deres forældres iPhones. Væsentligt i disse “hvem ejer vores data” tider er det at nævne at Apple ikke gemmer eller backer dit fingeraftryk up. Det ligger kun på telefonen og kan derfor ikke misbruges af andre.

Er jeg skuffet eller begejstret? Altså som altid er hele showet jo meget gennemført når Apple inviterer. Der er ingen “pinlige onkler” på scenen som man nogle gange oplever med konkurrenterne. Jeg savner dog selv noget nyt på designfronten og kan egentlig godt lide de runde hjørner som vi ser på iPhone 5C men udvikling i den retning får vi nok først med iPhone 6. Det hjælper lidt at der nu er 3 farver at vælge imellem. Så man kan adskille sig en lille smule fra de efterhånden millioner af andre iPhone brugere.

På den måde er Apple jo gået fra at være den kreative klasses kæledægge til at blive meget mainstream. iPhone 5c er blot endnu et skridt ud til masserne. Det er en stor salgsmæssig fordel men kan være en brandmæssig ulempe. Hvis en anden virksomhed pludselig kom ind fra sidelinjen med en eksklusiv, brugervenlig telefon med høj lækkerhedsfaktor, så tror jeg faktisk der er mange sultne efter noget nyt. Men som jeg ser det er det ikke en opgave der lige nu kan løses med Android, Windows Phone er for småt og mange af brugerne sidder allerede fast i Apples økosystem med computere og iPads. Så ja Apple sidder stadig på den telefon på markedet som har den stærkeste kombination af brugervenlighed, effektiv teknologi og lækkerheds-faktor.

Men hvad synes du? Er du vild med iPhone eller synes du hypen har taget overhånd?

Og det lidt mere nørdede overblik

4″ retinaskærm
A7 chip
Touch ID fingeraftrykslæser indbygget i Home knappen
iOS 7
8 megapixel iSight-kamera med True Tone-blitz
Farver i Guld, Sølv og Space Grey
Bred LTE understøttelse (så selv TDC nok kan komme med nu)
16,32 og 64 gigabyte

6 Svar
  • Allan
    september 11, 2013

    Hypen har for længst taget overhånd… ligeså hysteriet. Skuffelsen var forventelig, fordi forventningerne bliver skruet helt derop hvor selv en Steve Jobs (hvis han stadig levede) ikke ville kunne indfri dem. Folk forventer “One More Thing” hver gang. Et revolutionerende produkt som iPhone eller iPad var i version 1. Den hype og hysteri, som Apple har redet på i en del år efterhånden er nu en hæmsko for dem, fordi folk bliver skuffede. Og hvor mange gange kan folk holde til at blive skuffede, før forventningerne skrues ned og Apple derefter bliver betragtet som en almindelig mobiltelefonproducent i stil med f.eks. HTC?

    iPhone 5C er i min optik et mærkeligt produkt. Den er stort set identisk med den nuværende 5, blot i langt mindre eksklusiv udførelse. De skrotter den nuværende eksklusive iPhone 5 og erstatter den med en plastik-5C. Den bliver efter alt at dømme billigere, men hvor meget? Jeg tvivler på, den når en prisklasse hvor den kan konkurrere med dens største konkurrenter… de billige Androids.

    Apple er simpelthen ved at blive menneskelige. Fra at være noget næsten guddommeligt bliver Apple mere og mere jordbunden. Måske er det ikke så tosset endda?

  • Claus Jensen
    september 11, 2013

    Jeg er meget enig i konklusionen: Det er hele pakken, der gør det. Man kan pege på mange detaljer, der måske er bedre på andre telefoner, men helhedsbilledet er stadig, at iPhone vinder på design, mekanisk kvalitet, økosystemet og brugervenligheden.

    Og så tror jeg da kun, at det er en fordel, at de nu giver folk lidt mere at vælge imellem…

  • Pia Jørgensen
    september 11, 2013

    Som du selv skriver, så er det kamera og batteritid almindelige forbruger er interesseret i at vide mest om, men syntes ikke i ovenstående, at der står noget om batteritid, er det fordi der ingen forbedring er ?

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *