KROPPEN REAGERER FYSISK NÅR TEKNOLOGI IKKE VIRKER

af

A

f Anne Mette Beck

En undersøgelse viser, at dit hjerte begynder at slå hurtigere, du vil at svede og begynde at klikke vildt og voldsomt med musen, hvis teknologien driller. Kender du til computer rage?

Normalt synes jeg ikke, at det er særlig sjovt, når folk bliver sure. Men når folk flipper ud over eksempelvis computerspil og samtidig råber eller slår på ting, mens det af uransagelige årsager bliver filmet – så er det sjovt.

Når folk bliver rasende og frustrerede over ting, der sker på skærmen, går det ofte udover keyboardet. Kilden til vreden kan være alt fra en virkelig sløv computer, et glemt password eller når maskinen bare slet ikke vil som man vil have den til. Det er som om vi har en idé om, at jo hårdere man rammer tasterne, des større chance er der for, at computeren lystrer. Nogle tror, at det hjælper at ruske skærmen eller råbe fuldstændig ukontrolleret af computeren som om det var et andet menneske. Det virker ikke, jeg har prøvet.

Fænomenet går under navnet computer rage eller nerd rage (nok grundet at fænomenet ofte opstår hos folk der spiller computerspil og lidt for ofte taber) og har endda en underkategori kaldet mouse rage. Mouse rage syndrom er noget mange internetbrugere oplever på hjemmesider med dårlig brugervenlighed. En undersøgelse fra Social Issues Research Centre viser nemlig, at ens hjerte begynder at slå hurtigere, man begynder at svede og klikker vildt og voldsomt på musen hvis hjemmesider for loader langsommere end ens tålmodighed kan klare eller der er irriterende og forvirrende grafik. Faktisk er der skrevet en meget lang rapport om det, så hvis du synes det her fænomen er virkelig interessant, kan du læse den her.

I 2005 blev der også lavet en online undersøgelse (som stadig kan tages her) der viste, at næsten 80% af deltagerne havde råbt og bandet af computeren, mens næsten 20% af mændene havde sparket, ja sparket! en computer. Her er vi kvinder lidt mere beherskede, da kun lidt under 10% har indrømmet at have gjort det samme. Se flere sjove resultater.

Har du nogensinde selv været ramt af computer rage? Del din historie her. Du er blandt venner!

Her har en fyr pillet ved sin vens World of Warcraft kodeord. Computer rage i udbrud! Bemærk hans vejrtrækning!

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *