Krus holder kaffen varm og mobilen opladet

af

Af Leif Bomberg

Effic er markedets måske smarteste termokrus.

S

e, her er der en gadget, man virkelig kan bruge til noget – og som vil være utrolig praktisk at have på sig her i den kolde årstid.

Effic er nemlig det første krus på markedet, der både kan holde ens kaffe eller te varm i flere timer – og samtidig sørger for, at ens smartphone ikke løber tør for strøm.

På den måde bliver Effic den perfekte kompagnon at have med sig på vej til og fra arbejde, sport og selvfølgelig på rejse.

KRUS OG MOBIL OPLADER 1

Selve termo-kruset rummer en 400 ml beholder i rustfrit stål, der er omgivet af stødsikkert og vandtæt kunststof. Alt rigeligt til en god portion varm kaffe, te eller kakao.

På siden af kruset er anbragt en magnet, der kan holde mobiltelefonen fast, så man hele tiden har en hånd fri. Smart.

Og bunden af Effic kruset. Her ligger et eksternt Li-ion batteri på 4.100 mAh, som kan bruges til at lade mobiltelefonen op, mens man bærer rundt på sit varme fluidum. Det er tilstrækkeligt til to opladninger på de fleste smartphones.

Eneste problem med det geniale krus er, at det først kommer på markedet til maj. Man kan dog allerede nu sikre sig et eksemplar ved at forudbestille. Priserne begynder ved 45 USD – ca.  270 kroner.

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *