Derfor skal du købe brugte højttalere til din nye surround-receiver 

af

Det kan godt betale sig at skille købet af en ny surround-receiver fra købet af højttalere. Man kan få mere for pengene uden at gå på kompromis med teknologien. 

S

urround-lyd hjemme i stuen kan være en superfed oplevelse. Men det kan også vær forbundet med ret meget besvær, efterhånden som tiden går. Teknologien udvikler sig hele tiden, og der kommer nye funktioner til og ikke mindst nye standarder, der kræver en ny surround-receiver. Men selve højttalerne udvikler sig ikke helt så hurtigt. Så hvis du overvejer at kaste dig ud i at købe et surround-anlæg, kan du med fordel købe højttalerne brugt og få mere lyd for pengene, når du køber en ny surround-receiver.

Som nævnt kommer der hele tiden nye funktioner til i surround-verdenen. I vore dage skal en surround-receiver helst kunne håndtere en hulens masse HDMI-tilslutninger, nogle trådløse tilslutninger, modtage og sende 4K-signaler op til skærmen, og understøtte de seneste nye surround-standarder fra Dolby og DTS.

Det er en af grundene til, at det ofte kan betale sig at købe højttalere og receiver separat, i stedet for bare at købe en ”hjemmebiograf”-pakkeløsning med det hele ombord. De lyder som regel heller ikke særlig godt.

Selvom man kan være heldig at finde en nyere surround-receiver med alt det nye ombord, er det mest de gamle surround-receivere, der findes på brugtmarkedet. Hvis man ikke går helt så meget op i at have de nyeste standarder, kan de fås fra omkring 2.000 kroner.

Men hvis du nu i stedet køber en ny receiver, kan du gå jagt efter nogle gode, brugte højttalere til dit system.

Her kan man godt holde sig til samme mærke og den samme serie, men det er ikke stærkt nødvendigt. Så længe, der er tale om passive højttalere, der kobles til med almindelige højttalerkabler, kan du i princippet godt købe baghøjttalere af et andet mærke end dem, der står forrest.

Hvis du f.eks. vil have et 5.1-anlæg, skal du bruge to fronthøjttalere, en centerhøjttaler, to baghøjttalere og en subwoofer. Med to yderligere sidehøjttalere kan du komme op på 7.1, men så fylder det også godt op i stuen.

Det smarte ved at købe højttalerne separat er f.eks., at du kan købe et par virkelig gode fronthøjttalere, som også bare spiller godt, når du skal lytte til musik i stereo. Det er her, du bør bruge de fleste penge. Køb f.eks. passive kvalitetshøjttalere fra Dynaudio, der starter brugt ved omkring 4.500 kroner for et sæt. Eller hvis det skal være lidt billigere, kan du købe passive B&W-højttalere i brugtmarkedet fra omkring 1.500 kroner.

Centerhøjttaleren skal primært gengive tale, så hvis du vil spare lidt, kan du nøjes med en lidt mindre højttaler her. Det samme gælder baghøjttalerne, der ikke nødvendigvis behøver have samme kvalitet som fronthøjttalerne. Her kan du overveje Micropod-modellen fra Scandyna, der i passive versioner fås fra omkring 600 kroner og er nemme at montere på væggen.

Endelig er der subwooferen. Sådan én fås i alle størrelser og former, men lad være med at falde for fristelsen og købe én, der er alt for billig. En subwoofer skal muligvis kun gengive basfrekvenser, men du vil helst have en subwoofer, der kan gøre dette præcist og uden at mudre. Køb en fra samme mærker som de ovenfor nævnte eller fra et andet anerkendt mærke og lad være med at bruge mindre end 800 kroner på den.

Lavet i samarbejde med DBA Guide.

 

1 Svar
  • Skrot min bil
    marts 9, 2017

    Skrotpræmie – Vi Køber alle slags biler, uanset alder og stand. Skal du have solgt din bil her og nu, vil vi gerne give et uforpligtende bud. Ring eller udfyld vores formular det er helt GRATIS at få et tilbud.

    Har du prøvet de store portaler: Bilbasen, Biltorvet, DBA, Accept Auto o.s.v.. og ikke fået solgt din bil, så PRØV os. Er der i forvejen et lån i bilen, er det ikke noget problem idet vi sørger for at guide dig med at indfri lånet når bilen handles. Transport af bilen fra hele landet sørger vi for. Du kan også selv levere den hos Os.

    Skrotpræmie – Skrotbil – Skrotbiler

    0c0972180a-724Vi udbetaler op til 100.000 Kr. for din Brugte bil. Vi modtager gerne henvendelser fra hele landet. Afregner kontant, straksoverførsel eller MobilPay, henter gratis, samt afmelder din bil gratis som en ekstra service. Så tøv ikke. Ring til os på Tlf. 27 17 20 47 eller få tilsendt et tilbud på din brugtebil. Vi er godkendt statsautoriseret motorkontor. Sælg ikke før du har snakket med os

    Vi modtager alle slags biler: Personbiler, Varebiler, Skrotbiler , Skadede og defekte biler, 4×4-hjuls, Biler uden afgift, ATV’er Leasingbiler Motorcykler mv.
    http://www.skrotpriser.com Danmarks Højeste Skrotpræmie

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *