GOOGLE NEXUS Q – DEN SKAL SES!

af

Er du vild med lækkert digitalt gear til hjemmet? Og er du også stor-forbruger af musik og videoer fra Youtube? Så hop med på skyen og lad dig forføre af Nexus Q!

V

ed det store event ”Google I/O 2012” i juni, præsenterede Google nyheder, som den nye version af android, 4.1 – Jelly Bean, ”Nexus 7” en lækker tablet og sidst men ikke mindst en lille rund overraskelse med navnet Nexus Q. En lille android-computerenhed, der skal forbinde alle dine android-enheder via GooglePlay, Googles egen skybaseret tjeneste, og streame alt din yndlingsmusik via GoogleMusic og film via GoogleMovie.

Nexus Q er noget ganske særligt, ikke kun fordi den i modsætning til næsten alle andre settop-box’e er rund, men også fordi den er udstyret med en LED-stribe hele vejen rundt, der lyser op, som var det et pumpende hjerte, når kuglen er aktiv. Hele øverste halvkugle er en roterende volumen knap, der også er trykfølsom. Den nederste halvkugle er en trykstøbt zinkbase med mikro USB,  mikro HDMI, Ethernet og analoge højttalertilslutningerne, der lidt alien-agtigt kommer ud af bagsiden på kuglen.

Den lille kugle har mere power end den ser ud til, den er nemlig udstyret med en forstærker, der sammen med dine højttalere skal sikre dig den bedste lyd, når der skal spilles rigtig højt.

Du aktiverer Nexus Q fra din mobil eller tablet, og hvis du synes dine gæster har god musiksmag kan de også være med til at forme playlisten eller bestemme hvilken film I skal se. Udtrykket; ”bare lad som om I er hjemme” får helt ny betydning! Med den digitale jukebox, er det slut med at vågne op dagen derpå, med cd’skiver og covers spredt udover stuegulvet, fordi vennerne var på jagt efter et særligt nummer med AC/DC!

Med Nexus Q skal dine gæster, bare have adgang til dit WiFi med deres android-enheder, åbne Google Music app’en, så kan de tilføje deres egen musik, til den kørende playliste. På den måde bliver festens playliste en form for socialt projekt, sammensat på kryds og tværs af jeres musiksmag. Nexus Q giver alle muligheden for at lege dj, og du slipper for at rydde cd’er op dagen efter!

Googles Nexus Q er blevet kritiseret, fordi den kun kan trække medier, som er placeret ude i Googles sky. Det vil sige at du ikke kan bruge den til at spille ​ MP3-filer fra dit lokale netværk, eller streame musik fra Radio, Spotify eller Pandora.

Til gengæld er der ingen downloads, ingen synkronisering eller ubehagelige overraskelser, når du løber tør for plads! Med Nexus Q skal du vælge musik fra de millioner af sange alle android-enheder har adgang til via GooglePlay eller uploade din egen musik helt gratis til Googles sky-tjeneste, hvor du har plads til 20.000 musiknumre.

Nexus Q er uden tvivl en milepæl for Google, fordi det er det første egentlige produkt, Google selv har udviklet og fremstillet. I første omgang er den skybaserede jukebox kun tilgængelig i USA til 299$, svarende til 1.800 d.kr. så os der allerede er småforelskede i Nexus Q, må væbne os med tålmodighed. Du kan se nærmere på den skybaserede jukebox hos Google

Er du også forelsket i Nexus Q?

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *