HER BLIVER HEADSET TIL ET PERSONLIGT ØRESMYKKE

af

A

f Leif Bomberg

Kan det mon gå hen og blive en modetrend at gå med trådløse headsets til sin smartphone eller tablet?

deka 1

De fleste headset fabrikanter gør en del ud af at skabe produkter, der er lette at bære, og som ser nogenlunde godt ud. Men alligevel er det sjældent, at det er fra den kant, at vi ser de helt store designmæssige gennembrud.

Deka er imidlertid en undtagelse. Her bliver det trådløse Bluetooth headset nemlig pludselig til et personligt øresmykke, som man kan skifte udseende på efter lyst, behov, anledning og det tøj, man har på.

deka 2

Deka har fået patenteret den specielle lille mekanisme – The Deka Slide – som gør det muligt at vælge forskellig udsmykning til sit headset.

Fra begyndelsen er udvalget af motiver lidt begrænset – en hvid blomst, dødninge-hoved, ying yang, han og hun, fodbold, sommerfugl, basketball, peace symbol og hjerte – men det er egentlig også meningen, at folk selv skal designe deres elektroniske øresmykke.

Desuden håber Deka, at lanceringen af det utraditionelle headset vil skabe en hel lille industri af designere og forhandlere, som forvandler logoer, fotos og tegninger til ørekunst ved brug af billige 3-D printere.

deka 4

Men Deka skaber ikke kun et kønt øre. Også teknisk set ligger det skægge headset med helt fremme.

Headsettet arbejder således med Bluetooth 3.0, leverer lydkvalitet i HD kvalitet og rummer en følsom mikrofon med effektiv støjredaktion. Desuden er Deka vandtæt og kan sagtens tåle en tur i regnvejr.

Deka forventes på det amerikanske marked fra januar til priser, der begynder ved 99 USD – ca. 535  kroner…

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *