MILJØVENLIGE GADGETS

af

A

f Anne Mette Beck

Hos Elektronista er vi ikke meget for den brug og smid-væk kultur, der har været tendensen de sidste mange år. Næh nej, vi vil meget hellere genbruge eller bruge miljøvenlige ting, så vi kan passe på vores fine jord. Og så kan man jo også tit spare penge.

USB-batterier

Den første gadget vi har set på, er genopladelige batterier. Det er der jo sådan set ikke noget revolutionerende i, medmindre det er noget så fantastisk som batterier, der kan lades op via din USB-port. Man hiver simpelthen bare den ene ende af batteriet og sætter den til sin computer, og efter cirka fem timer er batteriet klar til brug igen. Så slipper man  for hele tiden at skulle ud og købe nye batterier når de gamle er brugt op eller for bøvlet med ikke at kunne finde sin oplader. En pakke med to af disse AA batterier koster 99 kr. og kan fås her.

Vanddreven radio

En radio er måske ikke lige den ting i verden, der sluger mest strøm, men lidt har jo også ret. Der findes nemlig en gadget der gør, at du sparer enten strøm eller batterier til morgensangen ude under bruseren. H2O Water Powered Shower Radio er en meget, meget vandtæt gadget, der monteres til bruseren og hopla – så driver vandet en lille generator, der så producerer strøm til radioen. Og så ser det tilmed ud til, at den er rimelig nem at montere – skru slangen til bruseren af, skru den fast på radioen, skru radion fast til bruseren! Musica! Og så for den nette sum er cirka 300 kr.

Bambushøjttalere

På vej i handlen er iBamboo. iBamboo er en ualmindeligt miljøvenlig højttaler til din iPhone. Måden den fungerer på, er vidst nok noget i retning med, at bambusrørets naturlige resonans forstærker lyden fra iPhonens egen indbyggede højttaler. High tech og back to basics mødes altså i en smuk forening, men om det fungerer bedst med panfløjtemusik, ved jeg ikke. Det er måske værd at finde ud af når den kommer på hylderne, hvilket endnu ikke vides hvornår er, men er du interesseret, kan du skrive dig op her på hjemmesiden.

Har du flere gode tips til, hvordan man kan gøre sine gadgets mere miljøvenlige, så smid endelig en kommentar herunder!

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *