Mon dette er fremtidens smartphone?

af

Moto Magic er et eksempel på, hvordan man kan designe mobiltelefoner helt, helt anderledes. Lige nu er telefonen (desværre) kun et koncept, men måske Motorola eller en anden stor mobilfabrikant bider på og sætter “stenen” i produktion.

MOTOROLA FREMTID 2

H

vorfor skal smartphones alle ligne hinanden?

I øjeblikket forsøger de fleste at kopiere Apples design, selvom iPhone i sig selv ikke er særligt opsigtsvækkende i sit udseende. Telefonerne er firkantede med et stadig større display, som fylder næsten hele forsiden – og de har mere eller mindre afrundede hjørner.

Selv i de gamle mobiltelefoners tid var der større afveksling i designet end i dag. Vi kunne f.eks. vælge mellem forskellige klaptelefoner, bittesmå mobilos og lidt mere eksotisk udseende gadges fra Nokia, Ericsson osv.

Den saudi arabiske arkitekt Faisal Semari forsøger nu at bryde monotonien med et forslag til en radikalt anderledes designet smartphone. Semari har taget Motorolas Moto X telefon som udgangspunkt for dette koncept for en fremtidig Moto Magic model.

 

MOTOROLA FREMTIDS MOBIL 1

I slukket tilstand ligner telefonen en flad sten af den slags, man bruger til at slå smut med på vandet. Den er smukt afrundet, og den ligger sikkert godt i hånden.

Andre vil mene, at Moto Magic minder om udseendet af et øre. Det er i så fald helt tilstræbt fra designerens side. Er at tale i telefon ikke også kerne-målet for en smartphone, selvom den i dag kan bruges til alt muligt andet inklusive at tage gode fotos?

Om man kan lide Semaris valg af overflade eller ej. Den bronze farve er i hvert fald anderledes, og den fungerer egentlig ganske  diskret – lige indtil displayet tændes.

Jeg får mindelser om en Mercedes sportsvogn, når jeg ser Moto Magic telefonen. Måske er det de bløde linier. Ellers er det bare Faisal Semaris placering af Motorolas logo, som ligner snuden på en Mercer cabriolet.

MOTOROLA FREMTID 4

Den arabiske arkitekt forestiller sig en telefon helt uden fysiske knapper. Al betjening foregår ved berøring af skærmen, som er nærmest usynlig slukket tilstand. En lignende trend har man også kunnet spore hos flere smartphone fabrikanter. Så måske det er noget, vi får at se meget oftere i de kommende år.

Faisals koncept er lidt mindre end de fleste smartphones i dag – se telefonen ligge ved siden af en pen. Dermed bryder han tidens mega trend, der siger stadig større mobiler med enorme skærme. Omvendt pusler Apple med en ny lille iPhone (6C eller 7C), som går mod strømmen. Med andre ord kan den saudi arabiske arkitekt have fat i det helt rigtige.

Hos Apple vil vi snart kunne se, om små smartphones vender tilbage. Semaris smukke telefon må vi til gengæld nøjes med at se på billeder.

Moto Magic er kun et koncept – medmindre Motorolas nye ejer, kinesiske Lenovo, beslutter sig for at gøre den til virkelighed. Det kunne være interessant og meget spændende….

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *