Nøgleringen skriger, hvis du mister dine nøgler

af

Har du en tendens til at glemme din telefon eller dine nøgler rundt omkring? Så kan du få hjælp af denne larmende dims.

treasure tag

H

vis du har en Nokia Lumia-telefon, kan du nu købe dig en nøglering med indbygget alarm, der sørger for, at du ikke længere forlægger eller glemmer hverken din telefon eller dit nøglebundt.

Den firkantede plastic-dims hedder et Treasure Tag og sættes fast på dine nøgler, din pung, din taske, eller hvad du nu ellers helst ikke vil miste – og så kobles disse værdigenstande sammen med din Lumia-telefon (via Bluetooth). Kommer henholdsvis telefonen og nøglerne (eksempelvis) længere væk fra hinanden end 40 meter, vil de begge begynde at udsende en skinger larm.

Du kan også vælge at skrue ned for lyden og bare tracke nøglerne på kortet på din smartphone.

Det, der primært adskiller Treasure Tag fra den lignende genstandsfindende applikation Tile er, at Treasure Tag-dimserne har udskiftelige batterier, så de kan holde længere end et år.

De fås i de samme fire farver, som man kan købe Lumia-smartphonen i: sort, hvid, gul og blå.

Prisen ligger på omkring 24,90 euro, og de vil også på sigt komme til at virke med iOS og Android (via andre apps). Læs mere hos Nokia.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *