PROJEKTOR TO GO

af

A

f Anne Mette Beck

Acer har lanceret en rejseprojektor på under 500 gram. Lige til at tage med i tasken hvad enten du skal vise en præsentation, se en film med vennerne eller bare vise dine yndlingsbilleder frem.

 

En projektor er måske ikke lige en standardgadget til den gængse forbruger, men mon ikke godt vi kan finde på et par ting at bruge Acers nye K130 projektor til, nu hvor den er røget ned i miniformat?

For mig har projektorer altid været nogle store, bøvlede maskiner der suser og larmer i et væk og altid er til besvær for den, der skal betjene den. Men tænk hvis man nu havde sin egen som man kunne tage med sig, så man altid var sikker på, at man havde styr på teknikken?

Lad os så på, hvad kan man egentlig bruge en projektor til nu til dags!

Til den professionelle
Hvis du ofte er rundt for at lave præsentationer, er det aldrig rigtig til at vide, hvilke midler man har til rådighed når man møder op. Med en rejseprojektor i tasken er du derfor altid klar til at vise din præsentation frem uden først at skulle bøvle med tilslutning af computer. Acer K130 har nemlig både HDMI-port, USB-port samt en kortlæser, så tilslutningen skulle være ganske ligetil. Endvidere kan man tilkøbe en wifi-adapter, så du kan tilgå den trådløst.

Til filmaftenen
Skal man se film, så skal man også gøre det med stil. Hiv projektoren frem og smæk filmen op på væggen, så er det i hvert fald ikke fremviserens skyld, hvis aftenen ikke bliver god. Derudover er K130 DLP 3D-klar, hvilket betyder, at du med de rette 3D briller på næsen kan se 3D indhold hjemme i stuen.

Til onklen der engang altid viste lysbilleder
Der var engang man altid skulle se på lysbilleder når man var i familiens skød. Og nu hvor det føles som en evighed siden, er det måske på tide at genoplive denne fine tradition. Projektoren kommer heller ikke til at overdøve billedfremvisningen, idet den kun larmer 29 dBA i dens Eco mode, der også hjælper med at spare på strømmen – til sammenligning ligger min opvaskemaskine på 48 dBA.

Du kan se mange flere specifikationer for Acer K130 lige her. Set til omkring 4000 kr., blandt andet her.

6 Svar
  • Heine
    maj 16, 2012

    En rigtig fed projektor! Jeg har tidligere arbejdet med Acer projektere og de er af en helt OK kvalitet!
    Det fede ved denne er den lave vægt, så man har mulighed for at tage den med ud til møder etc.

  • Peter A. Lorenzen
    december 6, 2012

    Konge projektor! Det er helt klart én jeg vil overveje!

  • Jens Svendsen
    februar 6, 2014

    Den er super fed, men det undrer mig lidt at prisen siden december 2012 er steget lidt!? Den koster nu 4.355,- og jeg vil mene, at man efterhånden kan få nogle ret lækre (og måske bedre?) små projektorer for samme penge.

  • Thomas K.
    juni 6, 2014

    Den må jeg eje, ser ud til at den fremkalder nogle ret pæne billeder, også i forhold til andre anmeldelser. Hvor lang fra væggen kan den være?

  • Rasmus Kaspersen
    marts 24, 2015

    Super fed projekter til pengene. Har haft sådan en i det callcenter jeg arbejdede og den fejlede intet. Heller ikke ved dagslys og med spot fra loften. Der blev spillet meget Playstation hver dag og den virkede upåklageligt og gav rigtig gode billeder :)

  • Morten
    november 6, 2015

    Når jeg er ude at rejse, har jeg altid den projekter med.

    Så kan vi se film via computeren, så længe der bare er en nogenlunde hvid væg :-)

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *