Samsung Galaxy- Virtual reality, kurvet skærm og ny Note

af

A

f @christianevejlo

Hvad nyt er der mon fra Samsung? Ja det regner jeg med at finde ud af lige nu! Vi er som nogle nørdefår i tusindvis blevet lukket ind i en kæmpe sal. En storskærm har spillet den samme video ca. 89 gange og jeg er nu overbevist om at S-pennen “bliver endnu mere innovativ”.

Vi starter med en band på scenen. Vi snakker Titanic møder newage og så noget guitarsolo.

Billede 03-09-14 14.57.43

En meget begejstret krøllefyr går amok på en touchtelefon, og man må antage den leverer noget af musikken. Er vi ude i noget Garageband lignende?

Så er der tre på scenen. To Samsung produkt folk og én kvindelig “media personality” (Rachel Riley).

Billede 03-09-14 15.03.55

Godt nok har hun været vært på The gadget show og ved jo nok noget om teknologi og hun er vist en ret begavet matematiker, men så er det bare lidt synd hun får rollen som den useriøse fjollede pige ved siden af de to vidende mænd som taler venligt og tålmodigt til hende. Lidt som om hun var et barn. Noget nyt at der er en kvinde på scenen til en Samsung event, men ville have ønsket hun ikke havde fået “jeg er så klodset” og “NU forstår jeg det!”, ” “mig og mine veninder tog selfies i en elevator”, “det giver mig mulighed for flere kattebilleder” og “now we are talking”, da der kom et produkt med Swarowski sten på-  rollen. Den dag Samsung eller andre for den sags skyld stiller med en kvinde der for lov at være klog til en keynote event- den dag jubler jeg!

Så kommer DJ Lee på scenen. Sejeste Head of Sales and Marketing navn i techbranchen.

Billede 03-09-14 15.05.12

Han siger smartphone industrien er drevet af høj innovation og at branchen er vokset. Og dertil content og services. Det har åbnet nye muligheder i vores liv. I internet of things tiden bliver smartphonen hjertet. Det mest interessante værktøj som vi integrerer ind i vores liv. Vi vil fortsætte med at introducere produkter og tjenester som vil forbedre menneskers liv.

DJ Lee flasher det nye Galaxy gear på håndleddet  og så most exiting— Samsung Galaxy Gear VR. Hvad sker der? (Jeg prøvede maskinen på og det var vildt. Jeg syntes dog det var enormt mærkeligt at kikke ned af mig selv og ikke kunne se min krop).

GALAXY NOTE 4

bronze (1)

Det her er Samsungs store telefon kendetegnet ved den medfølgende S-pen. Design på den nye Samsung Galaxy Note 4. Metalramme, soft bagside, 176 gram, sort, hvid, guld og pink.

Den nye S pen giver nu endnu mere følelsen af at skrive med en rigtig pen. Smart select er en slags udklipningsfunktion hvor man kan sakse forskellige billeder ud fra skærmen holde dem i en udklipsholder og f.eks. smide dem allesammen ind i en mail. Og man kan med funktionen Snap note tage billeder af noter på f.eks. en tavle og rette i den med pennen.

Billede 03-09-14 15.31.52

Kameraet er lavet til at tage endnu bedre selfie billeder. Også med vidvinkel. Batterioplevelsen er blevet forbedret. 0 til 50% på 30 min (skal vi til at måle gadgets ligesom biler?). 7.5% bedre batteriliv fra tidligere model. Ultrapower saving mode er også med. Stemmeoptagelse er mere præcis. Mikrofon opsamler forskellige stemmer i et rum og fjerner baggrundsstøj. Mont Blanc cover og særlig pen til Note 4.

GALAXY NOTE EDGE

En særlig edition af note med navnet Edge. Skærmen er bøjet i siden og det lille edge får særlig information f.eks. nyheder leveret fra Yahoo eller email notifikationer. Forestil dig en infinity pool hvor vandet løber ud over horisonten. Sådan er Edge! Ved ikke rigtig med nyheder, men funktionen som ur om natten kunne jeg godt se mig selv bruge. Selected markets hvilket næppe betyder Danmark.

Ny GALAXY GEAR S

Billede 03-09-14 15.54.27

Kan spille sammen med Samsung Smartphones og har også sit eget simkort og kan fungere som stand alone. Skærmen er 2″ og kurvet.

Umiddelbart stadig noget stor til et spinkelt håndled. Selv i de små reklamefilm virker uret simpelthen for stort til de kvindelige modellers håndled. Dog lidt pænere og ser mere “smart” ud end første Galaxy Gear.

Masser af content partnere. Som f.eks. danske Endomodo. S Health er platformen for selftracking apps. Monitorering af løb, skridt, Gps, hjerteslag. Og Nike som særlig partner.

GALAXY GEAR VR
Virtual reality nu hos Samsung. Designet for ergonomisk korrekthed. Værten siger den er stylish…ikke helt enig. Ligner stadig noget fra 80erne.

Men VR er sejt og jeg glæder mig til at prøve den! Chief tech officer fra parteren Oculus på scenen. Fedt!

Se hele Samsung Unpacked eventen på her.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *