Det ultimative retro-TV

2 Min læsning

Doshisha må være toppen af retro-TV lige i øjeblikket. Designet er taget direkte ud af 70’erne, men indenbords sidder en 20 tommers LCD-skærm med fuld HD-kvalitet og et digital audio-output, så du kan slå TV’et til dit surroundsystem.

retro-tv-ny-2

Man skulle altså tro, at den internationale gadget-branche følger udviklingen i Danmarks Radios genudsendelse TV-serien ”Krøniken” om den gamle Bella radio- og tv-fabrik.

Lige nu dukker er nemlig det ene eksempel på retro-elektronik op efter det andet. Senest dette herlige fladskærms-TV, der grangiveligt ligner et farve-TV fra 1970’erne.

Doshishas retro-nye tv fremtræder i lakeret rødtræ og musegråt plastik. Knapper og kanalvælger på fronten fungerer fuldstændig som i gamle dage, men styrer i dette tilfælde et LCD-display på 20 tommer og fuld HD-kvalitet.

Alternativt kan det sjove fjernsyn kontrolleres med en trådløs fjernbetjening, men den virker nærmest for nymodens i denne sammenhæng.

retro-tv-ny-3

Doshisha kommer med moderne stikforbindelser som HDMI, USB, A/V og digital audio-output, så man kan koble TV’et direkte til sit surroundsystem i stuen.

Mærkelig nok er der dog hverken Bluetooth eller wi-fi til streaming af musik eller video fra nettet. Det må foregå via et kabelbaseret netværk (Ethernet).

Moderne LCD-skærme fylder ikke så meget i dybden som 70’ernes gamle TV med billedrør. Derfor er der god plads inde i den nye Doshisha.

Åbner man et låg i toppen, har man adgang til et rum, der fx kan bruges til at gemme sin laptop, dvd-skiver, fjernbetjening, den gode flaske whisky eller diverse småting.

Doshisa indleder salget af sit retro-TV i Japan i slutningen af november. Prisen er desværre ikke offentliggjort endnu.

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 9 =

No Comments Yet.