Sony Xperia Z1 Compact er en sikker vinder

af

A

f Anne Mette Beck

For en gangs skyld har en mobilproducent valgt at give deres mobiltelefon et navn, der er nogenlunde let at afkode. Sony Xperia Z1 Compact er lige præcis det navnet siger  – en kompakt udgave af Xperia Z1-modellen, men kun på det ydre.

xperia-z1-compact

Flot udenpå

Udenpå ligner Compact mange af Sony’s seneste modeller. Den er vandttæt, så alle indgange, undtagen den til hørebøffer, er gemt bag et dæksel. Upraktisk når man skal fedte rundt med opladeren, men takket være et ret godt batteri, har jeg kunnet nøjes med at skulle ind bag dén låge max en enkelt gang om dagen.

Bagsiden er lavet af glas, hvilket giver telefonen en kampvægt på 137 gram. Er man vant til en mindre telefon eller en af plastik, synes jeg godt den kan føles tung når man har siddet med den i længere tid, men omvendt føles den lækker og ret holdbar. De 137 gram er fordelt på 4,3″ skærm, der sidder på en 127 x 64,9 mm stor telefon.

Skærmen er knivskarp og der kommer virkelig knald på farverne, hvis man skruer op for lysstyrken. Selv kan jeg bedst lide ikke at have så meget lys på skærmen, og det er let at komme til for eksempel indstillinger for lysstyrke i menuen man slider ned fra toppen. Derudover er det muligt at betjene skærmen med handsker på.

Hurtig indeni

På softwaredelen ligger Android 4,3 med Sony’s eget Xperia skin over og en række præninstallerede apps, såsom Sony’s egen billed- og filmviser, walkman og Playstation mobile. Selv er jeg mest til den rene udgave af Android, men der er rig mulighed for at vælge Googles egne apps som standard, til for eksempel at vise billeder eller bruge Google Hangouts til sms’er.

sony_xperia_z1_compact_kaffe

Billede taget med Sony Xperia Z1 Compact

Kameraet, der er på intet mindre end 20,7 MP er ret godt, men det er som om af telefonen efterbehandler billederne en smule, men man kan slippe afsted med nogle ret fine billeder. Funktionen Timeshift Burst tager flere billeder af gangen, så du kan vælge det bedste ud af dem alle sammen.

sony_xperia_z1_compact_giraf

Billede taget med Sony Xperia Z1 Compact

Kort sagt

Sony Xperia Z1 Compact er en fremragende telefon. Batteriet er som sendt fra himlen, den suser afsted når man surfer på 4G og hvis vinteren har bidt sig fast, kan man tage billeder af vinterlandskabet – uden at få kolde fingre.

Husk, at du også kan vinde din helt egen Sony Xperia Z1 Compact lige her!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *