Skumrør optimerer din telefonsamtale på farten

af

Danskdesignede Phoamy gør det muligt at have telefonsamtaler i blæsevejr, uden at det påvirker lydoplevelsen for den, du taler med. Elektronistas Josefine Silke Ekelund har haft Phoamy med på cykelturen for at teste, om det faktisk virker.

H

vis du som os er glad for tidsoptimering, ser du måske også cykelturen fra A til B som en udmærket mulighed for et telefonopkald eller måske endda et perfekt tidspunkt for at få eksekveret et telefonisk møde. I så fald kender du sikkert også til, at det ikke skal blæse særlig meget, før det tydeligt kan høres, at du befinder dig udenfor og er i bevægelse. Som cyklist med headset i ørerne er det oftest ikke noget problem at høre personen i den anden ende, mens vindstøjen kan være virkelig irriterende for den, der modtager dit opkald.

Det danske firma Phoamy har imidlertid udviklet et produkt i form af et lille skumrør, der løser dette problem. Skumrøret placeres omkring mikrofonen på dit headset, hvor en strimmel lim sørger for, at det lukkes tæt, men stadig med mulighed for at kunne køres op og ned, når det ikke er i brug. Headsetets mikrofon styres igennem skummet, der er blødt og let at betjene, selvom knapperne ikke længere kan ses.

 

Skærmbillede 2016-04-06 kl. 10.32.00

Og virker Phoamy så efter hensigten? Ja, i allerhøjeste grad. Elektronista har testet den lille nye opfindelse over et par uger og må konstatere, at det gør en kæmpe forskel for lydkvaliteten. Vi har foretaget opkald i myldretrafik på cykel gennem København et par gange om ugen og har fået god respons fra de personer, vi har ringet til, som tydeligt kunne høre forskel. Faktisk så meget, at det undertiden kun var en lidt tungere vejrtrækning, der afslørede, at vi var i bevægelse, da det ellers ikke kunne høres på lyden, at vi befandt os udenfor.

I forhold til optagelse af videoer gør Phoamy også en stor forskel, hvis den, der optager videoen, bruger headsettet til at tale i istedet for fri optagelse. Det muliggør selvfølgelig kun, at det er vores egen stemme,, der kommer med på videoen og ikke andre omkring én. Til gengæld går ens egen stemme klart igennem og udelukker den omkringværende støj.

Phoamy sidder fast på det headset, den monteres på, og kan let skubbes op og ned, men ikke tages af og på. Den kan være en anelse irriterende at gå rundt med på tidspunkter, hvor vinden ikke er et problem. Til gengæld løser Phoamy samtidig et andet irriterende problem; Ingen kommer til at forveksle dit headset med sit eget, fordi Phoamy fås i alskens markante farver og giver dit headset et kendetegn.

Phomay kan købes online her og sælges også i Humac samt hos Telenor.

 

 

 

 

 

1 Svar
  • Katrine
    april 18, 2016

    SÅ SMART :)
    Den skal jeg da have fat i!

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *