2019 trends: Digital detox er det nye sort

af

Bilbranchen er for alvor smeltet sammen med techbranchen, og det betyder, at bilbrands bliver nødt til at forholde sig aktivt til fremtiden og de nyeste teknologiske trends. En ny rapport fra Ford viser blandt andet, at vi længes efter digital detox, og at vi kan forvente mere brugercentrisk design. 

D

et er ikke kun Ford, der har lagt mærke til længslen efter et mere analogt liv. Vinyl har kronede dage, og det er blevet smartere at have telefonen lydløs i tasken end liggende på bordet. Mængden af wearables, som giver diskrete notifikationer, uden at brugeren skal tage telefonen op, er også et tegn i samme retning. 

Ford-rapporten viser blandt andet, at 45 % af de adspurgte misunder mennesker, der kan frigøre sig fra smartphones, pc’er og tablets, og 7 ud af 10 er enige i, at man ville have godt af et digitalt detox.

Ford peger selv på disse tendenser som de vigtigste i rapporten. 

En teknologisk kløftAldrig før har teknologien haft større indflydelse på verden og vores anskuelse af den. Alligevel er der en underliggende kløft mellem dem, der har adgang til teknologien og oplever den som noget positivt, og dem, der ikke har digital adgang.

Digital detox: Parallelt med at mange sidder klinet til skærmen, forsøger mange samtidig at begrænse skærmtiden, da de er skræmt af den digitale afhængighed. Digital detox er det nye sort.

Genvinding af kontrollen: I en verden hvor mange finder det vanskeligt at have fuld kontrol, bliver  menneskecentrerede designprocesser endnu mere vigtige. Når vi taler biler er det fx førerassistanceteknologier, der er specifikt udviklet til at aflaste føreren i udfordrende køresituationer.

Mange identitetsmasker: Med et vedvarende forbrug af sociale medier kan en person besidde forskellige identiteter online og i det virkelige liv. Dette har indflydelse på, hvad de køber, går i og kører i. 

Miljøbevidsthed: Selv om det ofte er svært at ændre måden, man lever på, mener en stor del af forbrugerne, at miljøbevidsthed er en af de primære drivkrafter bag netop dette. Mange efterspørger råd og tips om, hvordan man bliver mere miljøvenlig. Ford hopper på den bæredygtige trend og investerer i 16 fuldelektriske modeller i en samlet portefølje på 40 elektrificerede modeller i løbet af 2022.

Bedre mobilitet: Mobilitet handler ikke kun om at komme fra punkt A til B – det handler også om, hvordan man udnytter tiden undervejs. I dag tilbringer den gennemsnitlige amerikaner årligt mere tid i sin bil end på ferie. Med tiden vil den selvkørende bil gøre tiden i bilen mere brugbar og give bedre muligheder for varetransport og pakkelevering. 

Læs hele Fords Trend Report 2019.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *