3D-print SMK’s digitale skulpturer og oplev dem i Augmented Reality

3 Min læsning

For at forstå fortiden bliver vi nødt til at opleve den. Men hvordan kan man opleve noget, som for længst er forbi? Hvis storytelling er nøglen til museumsoplevelsen, hvad får man så, når man tilføjer teknologier som 3D-print og Augmented Reality? Det eksperimenterer projektet SMK² med.

Digital afstøbning af Apollon Belvedere Foto: Magnus Kaslov/SMK
Digital afstøbning af Apollon Belvedere
Foto: Magnus Kaslov/SMK

SMK har frigivet 3D-billeder af syv udvalgte gipsfigurer fra Den Kongelige Afstøbningssamling. De syv 3D-figurer kan downloades fra smk.dk og frit genbruges, deles, animeres og 3D-printes. Og imorgen fredag d. 11. november præsenteres projektet SMK², og de syv skulpturer vækkes til live i Augmented Reality, som digitale spøgelser i SMK’s Skulpturgade.

3D som medspiller i kunsten
Projektet ‘Digitale afstøbninger’ er en del af SMK², der rummer en række eksperimenter, hvor SMK sammen med kunstnere, forfattere og andre fagligheder sætter museets samlinger i spil på nye (digitale) måder for at give os en overraskende og anderledes kunst- og kulturoplevelse.

Det er altså et endnu et skridt væk fra den traditionelle udstillingsoplevelse, og resultatet er en hel anden rummelig objektforståelse af skulpturer.

Digitalt tilgængeligt kunst
Gennem de seneste år har SMK opgivet rettighederne til og gjort 2D-fotooptagelser af flere end 25.000 værker frit tilgængelige på deres hjemmeside. Det betyder, at de må deles, remixes og genbruges frit. Du får altså hele tiden nye muligheder for at deltage i den digitale kultur – nu også i 3D.

Du sidder måske og tænker, hvad er det nu 3D-print egentlig er, og hvilke perspektiver har teknologien? Det kan du på 3 hurtige minutter blive klogere på her.

Og du kan gå i gang med at lege lige nu – for eksempel i standardprogrammet Billedfremviser på Mac-computere eller i Adobe Photoshop, hvor figurerne kan vendes og drejes eller i programmet Blender, der kan downloades gratis, hvor figurerne kan omformes og animeres.

Affotografering af afstøbning Foto: Magnus Kaslov/SMK
Affotografering af afstøbning
Foto: Magnus Kaslov/SMK

Interaktive og brugergenerede udstillinger
Hvor du før i tiden på museet altså måtte nøjes med at kigge på originalen i glasmontren, kan du nu røre og opleve 3D-modellen, ligesom du vil. Det er en ny måde at engagere folk på, og peger på en spændende tendens hvor den måde, vi som mennesker forholder os til artefakter, specielt når vi selv har formet dem, udfordres.

For muligheden for at skabe en fuld 360-graders scanning, som derefter kan producere et 3D-print, tillader os at gå dybere ind i oplevelsen af objektet. Denne brugerinddragende handling øger både tiden med den konkrete genstand eller dens digitale surrogat og siges at udvide vores følelsesmæssige forhold til objektet ved at lade det blive vores eget.

Mens reaktioner på et 3D-trykt objekt spænder bredt fra den opgivende: “Cool, men hvad kan jeg bruge det til?” til “Wow, hvad kan jeg ikke bruge det til!”, har vi efterhånden på Elektronista.dk beviser nok til at vide, at denne teknologi er har sit øjeblik lige nu – også som medspiller i kunsten.

Digital afstøbning af Afrodite fra Melos. Venus fra Milo Foto: Magnus Kaslov/SMK
Digital afstøbning af Afrodite fra Melos. Venus fra Milo
Foto: Magnus Kaslov/SMK

Afstøbningerne i Augmented Reality
3D-billederne præsenteres i forbindelse med SMK Fridays: Dead or Alive i morgen 11. november, hvor der også vil være en talk om projektet og mulighed for at se afstøbningerne komme til syne i størrelsesforholdet 1:1 gennem Augmentet Reality.

Augmented Reality-systemer forbinder ved hjælp af moderne teknologi det virtuelle med det virkelige og er derfor en oplagt anvendelsesmulighed i forbindelse med formidling og udforskning af de 3D-printede digitale afstøbninger.

I skrivende stund er fænomenet AR i høj grad forbundet med de håndholdte mobilenheder. Og i morgen det er også frem med mobilen og app’en ”SMK Digitale Afstøbninger”, der er designet til lejligheden.

Men mon ikke også muligheden for indlevelse i denne udvidede virkelighed øges på det tidspunkt, hvor det ikke længere er nødvendigt at stå og fægte med sin mobiltelefon?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + seventeen =

No Comments Yet.