HVILKE GADGETS ANBEFALER ELEKTRONISTA TIL FERIEN?

af

A

f Christiane Vejlø

Det var på høje tid at jeg fik trukket stikket og ikke mindst vejret under palmerne. De sidste to uger er blevet tilbragt på smukke Palolem Beach i Indiens strandparadis Goa. Planen var at være så meget offline som muligt, men jeg måtte erfare, at det er svært, når ens liv er gennemsyret af teknologi. Jeg har lavet en lille film med et par tanker fra stranden og nederst kan du få et overblik over hvilke gadgets, jeg mener er (næsten) uundværlige på en ferie.


Jeg rejser selvfølgelig ikke uden en mindre hær af tekniske hjælpere. Det er klart. Så da kufferten blev lukket var det med en iPhone, en LG Prada smartphone, en iPad, en Acer netbook, et Sony Nex-5 kamera og et “gammelt” Samsung point and shoot som jeg engang vandt på en konference i Korea og en frygtelig mængde ledninger og kabler. Men hvilken rolle spillede så de fine sager undervejs?

iPad 2: Perfekt når man rejser med en 4 årig. Min datter er lige nu helt hooked på Cut the rope, så det blev der spillet hele vejen i flyveren. Jeg sørgede også for at fylde godt op med nye sjove børneapps som den interaktive Hans og Grethe historie, Rasmus Klump spil, Pippi bogen, Pixeline bogstavsspil og Lily Bitten som er en af favoritterne. Jeg brugte selv iPad’en til at læse på med Kindle app’en. Jeg endte med fuldstændig at forsvinde ind i “A Game of Thrones” serien (Ringenes Herre- agtig serie som også hitter helt vildt i USA som tv-serie med vores egen Nicolaj Coster Waldau som skurk). De fire kæmpe bind af George R. R. Martin kan lige nu findes samlet på Amazon.com til en bargain pris på 21$! Jeg så iøvrigt masser af Kindles og andre elæsere på turen, så det rykker altså for ebøger nu. Ud over læsning blev det til lidt Facebook statusopdatering og mailcheckning på iPad’en.

iPhone 4S: Jeg brugte den selv til dagligt mailcheck. Ikke fordi jeg ville arbejde, men for at undgå at skulle vende hjem til en indbakke med flere tusind mails. Jeg havde god adgang til wifi og kæmpede med en (irriterende) russer om mayorship af strandbaren på Foursquare. Men det meste af tiden lå iPhonen i et aflåst skab. Under transport brugte jeg den til at læse i min bog på Kindle app’en.

LG Prada Phone: Lå i skabet under hele turen. Den er så pæn at jeg var helt bange for at få sand på den.

Sony Nex-5 kamera: Det primære kamera til turen. Tager fantastiske billeder og er ret nemt både at bruge (har ikke tålmodighed til at sætte mig ind i for mange features) og nemt at tage med fordi det fylder relativt lidt for et kamera med de evner. Jeg kan virkelig anbefale det, hvis man gerne vil tage gode billeder uden at være fotoekspert.

Samsung point and shoot: Havde det med i en lille taske, når jeg var på stranden. Tager fine billeder og fylder nærmest ingen ting.

Acer netbook: Lå i skabet det meste af tiden. Tog den frem når jeg havde brug for at overføre billeder fra kameraerne. Brugte den mest som en slags sikkerhed i tilfælde af at jeg skulle miste et kamera.

Ladere og kabler: Havde unødvendigt mange Apple ladere med. Én var rigeligt. Kabler til overførsel af billeder.

Mini-højtaler: En lille minihøjtaler jeg engang har fået i forbindelse med en test af en Pringles musik app gjorde et fint stykke arbejde med at spille musik fra telefonen, når jeg slappede af i hængekøjen.

2 Svar
  • Claus Christensen
    marts 16, 2012

    Indien er herlig!
    Forsat god tur!
    Jeg er lige kommet hjem fra Indien med mange minder!
    Jeg brugt min smart phone meget! Det koster intet med en hurtig data forbindelse (30 kr for en måned med fuld data og fri sms og tlf i Indien)
    Så jeg brugte google map som navigator og wikipidia som information.
    Ulempen var at også alle emails dumpede ind grrrrr.
    Og ja man kunne jo ikke lade være at lave lidt Facebook update – sol – 32 grader (mens der var -15 og sne i DK :)
    Hilsen
    Claus

    • christiane
      marts 16, 2012

      Hej Claus
      Tak for din kommentar. Ja Indien er fantastisk, og hvis jeg skulle være der længere end to uger havde jeg helt sikkert også taget et lokalt simkort. Selvom der er wifi hist og her på stranden er det ofte meget ustabilt og når strømmen ryger (hvilket den jo gør) så er der jo ingenting :-D
      Bedste hilsner
      Christiane

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *