Jeg stod i den store sal en time før vi åbnede dørene til en snak om kønsbias i danske medier. Jeg tænkte, vi da aldrig nogensinde ville kunne fylde alle de stole. Vi endte med at skulle sætte flere stole ind.
Det var flere sager, som fik bægeret til at flyde over for mig. Berlingske som satte spotlight på den finske premierministers kavalergang og dans, så kom DR med en hel serie om Visionære mennesker og ikke en eneste kvinde. Tidligere på året var der Politikens fødselsdagsportræt, hvor den kvindelige kunstners Xkærester bliver remset op. I starten af året var det B.T. som omtalte et kvindelige drabsoffers tøjvalg og alkohol indtag. Og eksemplerne er desværre ikke begrænset til dette. Danske medier har et problem, med den måde de omtaler kvinder på. Ud over det, mangler de kvindelige kilder, og dem de spørger begrænses ofte til at udtale sig om andre og blødere ting end mænd.
Chefredaktører Jakob Nielsen, Altinget, Pernille Holbøll, B.T. Heidi Robdrup tidl. Deadline, Tom Jensen Berlingske. Og Lotte Folke moderator. Foto: Drobe Media
Jeg er ikke sen til at kommentere den slags eksempler på sociale medier, men rykker det noget for branchen, at vi råber op i debathavet online? Ikke nok og der mangler nuancer, tænkte jeg. Og derfor kastede jeg mig ud i at arrangere en live debat, der endte med at tage mange af mine vågne timer. Igår løb det af stablen og i tre timer uden pause debatterede 4 chefredaktører, 4 topchefer, to stjernejournalister og 3 knivskarpe vidensfolk mediernes blinde vinkler og kønsbias med de 140 fremmødte. Det var intenst, og det var vigtigt.
Mikkeline Thomsen. Foto DROBE Media
Du kan høre det forskellige talks i Elektronista podcasten overalt og se videoerne på Elektronista Youtube kanalen.
Retoriker og partner i Analyse & Tal Mikkeline Thomsen gav en øjenåbnende præsentation af den forskel, der er på hvordan kvinder og mænd bliver behandlet i kommentarsporet online og hvilken konsekvens det har, når medierne på sociale medier bruger kommentar-nudging som “synes du også det er et problem?..”. Mikkeline introducerede også begrebet “woke poking”- når medierne bevidst tager en enkelt lille sag og blæser den op til stor forargelsesdebat. Fx. “Lagkagehuset vil tage kagemænd og kagekoner fra os”. (De ville tilføje en “kageperson” til sortimentet uden at fjerne andet).
Livlig debat fra salen. Mette Holbæk. Foto: Drobe Media
Erhvervspanelet blev stærkt styret af journalist ved TV2 Nyhederne Camilla Slyngborg. Anja Monrad som er topchef hos Dell med et budget på millarder, fortalte hvordan medierne længe kun ville tale med hende om at være kvindelig leder, og hvordan hendes søn havde det med at hun arbejdede så meget. Professor Anja Andersen opfordrede medierne til selv at tage ansvar for at finde og opdyrke flere kvindelige kilder, Serieiværksætter Le Gammeltoft undrede sig over hvor langt bagud danske medier stadig er og ekspert i inclusive journalism Lotte Rosdahl berettede om den hårde tone, når en kvinde vover sig ud i at debattere køn.
Professor Anja Andersen, topchef Anja Monrad, serieiværksætter Le Gammeltoft.
Med en case fra Magasinet Markedsføring fortalte chefredaktør Andreas Marchmann Andreassen, hvordan det med få greb lykkedes magasinet at gå fra ganske få kvinder på forsiden, til 7 forsider i træk med kvinder. Det handlede i virkeligheden bare om at sikre, at der altid var kvinder i spil. Derefter valgte de den mest egnede kandidat køn uagtet.
Foto: Drobe Media
Det sidste panel bestod af Jakob Nielsen chefredaktør Altinget, Pernille Holbøll chefredaktør B.T. Heidi Robdrup tidl. Deadline chef, Tom Jensen chefredaktør Berlingske. Tidligere Deadlineværk nu Politikenchef Lotte Folke var moderator. Mediernes eget ansvar for overskrifter, kommentarfelter og det Mikkeline Thomsen kaldte “woke poking” blev debatteret. Holbøll havde fået kritik af både kollegaer og læsere for at have undskyldt en journalists upassende kommentar og for at have afskaffet debatkælderen Nationen på Ekstra Bladet. Hun går nu efter en mindre “click bait” agtig profil på B.T. Robdrup fortalte hvordan Deadline opdagede deres egne blinde vinkler, og derfor fik flere kvindelige kilder på skærmen, Nielsen remsede Altingets kvindelige chefer op og fortalte han havde indset han havde haft blinde vinkler inden me too. Og Tom Jensen argumenterede for, at læserne har en del af ansvaret og ligger under for egne bias, når der opstår shitstorm og misforståelser på baggrund af en skarp overskrift eksemplificeret ved “kageperson” historien.
Øvelse i salen- er historien/billedet/overskriften inde eller udenfor skiven? Og hvorfor?
Ingen af de fire mediechefer syntes selv, at de var i mål i forhold til de blinde vinkler. Og der er jeg enig med dem. Det bliver eller bør ihvertfald være en del af deres ansvar som ledere, at gribe bolden og lade diversitet og bias træning blive en del af deres respektive medier. Det må være chefernes ansvar at dryppe strategi og kultur videre ud i organisationen. At slå ambitionen om aktivt at gå efter at undgå bias og efter at skabe plads til mere diversitet på kildefronten. For ikke at tale om at håndtere problemet med overskrifterne og ordvalget, når historien omhandler en kvinde .
Vi lærte meget om det hele. Ingen kan ihvertfald gå fra aftenen uden en god portion fakta, forskning og stof til eftertanke. Jeg håber snakken fortsætter, og måske en dag kommer vi i mål.
Tak til Klub for at lægge lokaler til, og for altid at ville medvirke til forandring. Tak til Drobe Media for foto og video. Tak til de to top professionelle moderatorer, til alle talere og gæster. Også en tak til Paris90 for at levere vingaver til talerne, og ikke mindst for at sammensætte denne vidunderlige #blindevinkler playliste, som du kan høre, mens du tænker over hvordan du kan finde dine egne blinde vinkler. Når du har lyttet til playlisten, så hør evt. Elektronista podcast interviewet med Caroline Criado Perez, som også have et par ord med til den danske mediebranche.
Del dine tanker?