De unge elsker dumb phones, og måske burde du også gøre det

3 Min læsning

Dumb phones er blevet moderne. Ikke bare som en ideel festivaltelefofon, men også som en måde at give slip på det altoverskyggende digitale liv. Vi kigger på tendens og nogle dumme telefoner til bukselommen.

Flere og flere er begyndt at forkaste idéen om at altid at være online, koblet op til de sociale medier og glo på deres telefoner. Salget af såkaldte dumb phones (eller Feature Phones som telefonproducenterne kalder dem) er stødt stigende, og det er blevet en ny trend hos unge at koble af fra verden. (Lige som de også er blevet vilde med gammeldags digital kameraer.)

Der er på den seneste tid opstået en modreaktion mod de moderne telefoner. De tager for meget tid og vi bliver ikke nødvendigvis klogere eller i bedre humør af at scrolle meningsløst på sociale medier. Så lysten til at eje en gammeldags telefon er ikke kun på grund af nostalgi og glæden ved de mange sjove designs fra gamle dage, det er også flugten fra altid at være online.

I USA steg salget af “dumb phones” med 80% i 2022, og tendens er også at se herhjemme i Danmark som blandt andet DR har dækket. For i dag bruger unge op til 4,5 time om dagen med deres skærme hvilket er en markant stigning fra 2016, hvor det “blot” var 3 timer om dagen.

Målet med tendens er derfor at koble af, og komme væk fra vores altopslugende digitale liv, men uden at gå 100% analog.

Og så er der selve telefonerne

Selvom man søger mod de dumme telefoner, så er det ikke fordi at det er de helt gamle Nokia telefoner fra 90’erne man kan købe. Der findes faktisk et væld af sprit nye telefoner, som opfylder alle kravene til dumb phones. Her er et bud på nogle dumb phones i forskellige prisklasser:

Nokias bud på en moderne dumb phone

Et bud på en telefon kunne være den helt nye Nokia 2660 Flip, som fås en lang række friske farver og i den grad er inspireret af Nokias gamle telefoner.

Den er indbegrebet af hele “dumb phone” bevægelsen, med et fokus på kun at ringe, sende sms og så selvfølgelig spille nogle gode gamle spil (og ja, Snake er der).

Telefonen har dog nogle enkelte moderne funktioner, såsom en podcast-afspiller og en meget begrænset app store til at købe nogle nye spil til telefonen. Dog så er telefonens kamera også som i gamle dage, og billederne den tager er retro-cool men ikke nogle du kommer til at nyde for deres knivskarpe billedkvalitet.

Nokia 2660 Flip fås fra 587,- kr

“Light Phone” og “Punkt” er telefonerne for dig, der vil have lækkert design og begrænsede funktioner

Hvis du skal have en imponerende luksusmodel af en dumb phone, så tag og kig på ‘Light Phone 2’ eller “Punkt” telefonen. Begge telefoner er exceptionelt smukt designede, og er lige så gennemtænkte på designfronten som den seneste iPhone.

Punkt telefonen er designet med henblik på, at være så kedelig som muligt så du kan fokusere på verden omkring dig.

Telefonerne har ikke sociale medie apps, men kan selvfølgelig ringe og sende SMS beskeder. De komme også med mere avancerede funktioner som GPS og en musikafspiller.

Light Phone er smuk, og helt unik med dets e-ink skærm og meget firkantede design

Men det er begge telefoner der udemærker sig med et helt unikt design og en designfilosofi om færre distraktioner, og det er derfor at du køber den.

Light Phone 2 fås fra 2000,- kr.

Punkt telefonen fås fra 1900,- kr.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 − one =

1 Comment
  • Clara
    september 7, 2024

    Hej! Hvor i DK kan man købe disse telefoner?

    Kh