Er det lige meget, at AI laver kunst og musik, hvis du ikke opdager det?

Interesserer du dig for at være menneske i en tid med AI? Så følg med på Christiane Vejløs nyhedsbrev.
Rosy Lett er en 22 årig forfatter. Hun vil gerne være en stemme “for en ny generation”. Roses debut roman hedder New horizon, og den kan du læse på Mofibo. Hov spol lige tilbage. Nej Rosy er hverken forfatter eller en “hun”. Det er en algoritme. En AI. Et stykke teknologi, der hverken har nogen interesse i den unge generation eller nogen oplevelser af at være ung. Rosy er et koncept fra folkene bag Mofibo. Det kan undre, at Mofibo har undladet at gøre det tydeligt for den almindelige bruger, at bogen er skrevet af en AI. I stedet kaldes det “et eksperiment i kreativ skrivning”. At dømme efter anmeldelserne er det også en virkelig dårlig bog. Men ikke desto mindre et tegn på, hvor vi er på vej hen. Til en verden, hvor AI vil konkurrere med mennesker på kreative områder, vi egentlig troede vi havde patent på. Men er vi egentlig indforståede med en verden hvor bøger, musik, kunst, digte, design og arkitektur er lavet af kunstig intelligens?

I en tid, hvor den digitale udvikling skaber nye rammer for, hvordan vi producerer og forbruger kultur, står vi over for nogle vigtige spørgsmål. Er det lige så godt at læse en bog skrevet af AI, som en forfattet af et menneske? Svarer oplevelsen af AI musik til oplevelsen af menneskeskabt musik, hvis du ikke kan høre forskel? Kan et kunstværk lavet af mekanisk AI vække de samme følelser, som kunst skabt af et menneske af kød og blod?
Digitale tjenester som tilbyder kulturprodukter som musik, litteratur og film ser allerede en stor fordel i at få AI til at analysere trends og brugerpræferencer og bestille og planlægge indholdet meget strategisk fra AI analyserne. Det næste skridt er at springe det besværlige, langsomme og dyre menneskeled over og bruge AI til selv at skabe indholdet. Hurtigt. Så brugernes interesser og behov kan opfyldes kort tid efter de opstår. Men hvilke konsekvenser kan dette skifte få for kulturlivet?
For kunstnere på musikplatforme som Spotify er konkurrencen allerede hård. Mange kæmper for at få en rimelig andel af de indtægter, deres musik genererer. Men nu kommer AI-musik skabt på minutter og uden nogen produktionsomkostninger ud over serverkraft. Ingen kunstnere der skal aflønnes. Og du vil næppe kunne høre forskel, når Spotify præsenterer dig for musik, der lyder som noget du kan lide på løbeturen.
Bands som “Jet Fuel & Ginger Ales” og “Awake Past 3” er blot nogle af de Spotify bands som Reddit brugere længe har mistænkt for at være AI generede. Vi ved det ikke, for Spotify er ikke gennemsigtige på området. AI musik er ikke en del af de traditionelle kredsløb, hvor kunstnere får sig betalt for streams. Det er derfor en rigtig god forretning for streamingtjenesterne at pushe AI musik. Men det siger sig selv, at den tilgang kan skubbe menneskelige kunstnere endnu længere væk fra det økonomiske og kulturelle rum, de i forvejen kæmper for at bevare.
Så når streamingtjenester producerer AI genereret indhold, er der altså ikke nogen kunstner bag, de skal betale. Eller er der? Et af de mest presserende etiske problemer ved AI-genereret kunst er dens brug af træningsdata. AI-modeller bliver ofte trænet på menneskeskabte værker uden kunstnernes samtykke. Det betyder, at de genfortolker og anvender musik, bøger og andre kreative værker uden at krediteringen – eller betalingen – finder vej tilbage til de originale skabere. Det skaber hvad man kunne kalde en form for “copyright-laundry,” hvor kunstneres arbejde bliver brugt uden respekt for deres rettigheder.
Men hvordan sikrer vi os så plads til menneskeskabte kulturprodukter i fremtiden? Måske skal vi dykke ned i definitionerne.
Hvad er egentlig kunst? Helt sikkert mange ting, men uden tvivl en manifestation af menneskets dybeste tanker, følelser og erfaringer. Kunst udspringer af menneskers refleksioner over livets komplekse nuancer og vores evne til at skabe mening i kaos. Især er menneskets fejlbarlighed en væsentlig inspiration, når musikken eller oliemalingen flyder.
Kan vi så overhovedet kalde noget kunst, hvis det er skabt af AI som intet aner om hvad det vil sige at være menneske? AI-modeller er programmeret til at efterligne mennesker og genfortolke eksisterende værker baseret på enorme datamængder. Men algoritmer forstår intet om menneskelivet og kan ikke skabe noget nyt ud fra ægte erfaringer – de kan kun genbruge og remixere det, mennesker allerede har skabt.
Når vi overlader kunsten til maskiner, mister vi mere end blot unikke værker. Vi mister forbindelsen til de menneskelige oplevelser, der ligger bag. Musik og litteratur skabt af mennesker er ofte rodfæstet i helt særlige personlige erfaringer og følelser. De tager udgangspunkt specifikke kulturelle kontekster, samfundsmæssige strømninger og tidsbilleder. En stor del af vores kulturoplevelser er en følelse af at mødes i fælles menneskelighed. At vi har empati for maleren som gennemlevede holocaust. At vi føler med musikeren, som har et knust hjerte. AI har ikke oplevet noget som helst.
Når algoritmer begynder at dominere, risikerer vi, at værkerne bliver reducerede til en ultraforarbejdet version af kultur, der fodrer vores umiddelbare behov, men aldrig giver os noget rigtig næringsrigt at tygge på.
Det er så let at producere AI genererede kulturprodukter. Alle kan gøre det. Men det betyder, at vi er på vej ind i en verden, hvor vi vil drukne i en tsunami af indhold, der er tilpasset algoritmer, men blottet for ægte kreativitet. Blottet for menneskelighed. Men det kan godt blive anderledes. Hvis vi insisterer på at vide, hvornår noget er AI skabt, så vi kan vælge det fra. Eller når noget er menneskeskabt, så vi kan vælge det til. Det kommer til at koste mere at vælge den menneskeskabte kultur. Men vælger vi AI kultur kan prisen vi betaler på den lange bane vise sig at blive en uoprettelig luns af menneskelivet, som vi kender det.
Illustration: Midjourney/Elektronista Media
Del

Christiane Vejlø
Christiane er direktør for Elektronista Media og en af Danmarks førende eksperter i digital kultur, digitalt content og forholdet mellem mennesker og teknologi. Christiane holder foredrag og rådgiver om digitale trends i ind- og udland. Hun har en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab og så sidder Christiane i dataetisk råd. Følg @christianevejlo på Twitter og på Instagram.