Lad være med at bruge AI til din jobansøgning- ny bog fortæller dig hvorfor

2 Min læsning

Man skulle måske tro, at en virksomhed som lever af at lave AI ville finde det passende, hvis jobansøgere brugte AI til deres jobansøgning. Men nej. AI-startup’en Anthropic har angiveligt forbudt jobansøgere at bruge AI i deres ansøgningsproces

En passage fra Anthropics online jobansøgningsformular viser, at den amerikanske AI-udvikler fraråder ansøgere at bruge AI-assistenter i nogen del af ansøgningsprocessen. Der står ifølge et blogindlæg fra programmøren Simon Willison:

“Selvom vi opfordrer folk til at bruge AI-systemer i deres arbejde for at øge produktiviteten og effektiviteten, beder vi om, at AI-assistenter ikke anvendes under ansøgningsprocessen”.

Virksomheden sætter altså menneskelighed højere end maskinen når de skal finde de bedste mennesker til at arbejde med maskinen.

“Vi ønsker at forstå din personlige interesse i Anthropic uden formidling gennem et AI-system, og vi vil også vurdere dine kommunikationsevner uden AI-assistance” skriver de. 

Anthropics beslutning kommer i kølvandet på en række undersøgelser, der viser en stigende brug af AI i jobansøgningsprocesser det seneste år. I oktober 2024 viste en undersøgelse fra Capterra, at mere end halvdelen (53%) havde brugt AI til at hjælpe med jobsøgningen, mens 77% havde brugt AI til at overdrive deres kvalifikationer eller kompetencer.

29% af jobsøgere har brugt AI til at generere svar på interviewspørgsmål, mens 27% har brugt AI til at udføre testopgaver.

Virksomheden Anthropics opfordring til at lægge AI væk og vise menneskelighed er helt i tråd med nogle af hovedbudskaberne i min bog Argumenter for Mennesker. 

I juni 2025 udkommer jeg med en ny bog om AI og arbejdsliv i en serie udgivet på Dansk Psykologisk Forlag. I netop den bog går jeg tættere på tilvalg og ikke mindst fravalg af AI i arbejdslivet.  Bag bogserien står Svend Brinkmann, Joel Haviv og Lene Thanggaard. De har allerede udgivet den første bog i serien, og den handler om arbejdslivets dilemmaer. 

Grafik: Midjourney/ Elektronista Media

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × 2 =

1 Comment
  • William
    februar 27, 2025

    Held og lykke med at vurdere, om en tekst er skrevet af en bot eller et menneske…

    PS: Ovenstående er skrevet af et menneske :-)