Creepy? Barbie fører samtaler med dit barn

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Den nye udgave af den klassiske blonde dukke møder skepsis og kritik, fordi dens indbyggede teknologi bl.a. kan optage, hvad børnene siger – og videresende det til forældrene.

barbie digital 1

Barbie har befolket utallige børneværelser gennem adskillige årtier. Dukken har skiftet hår- og tøjstil løbende, men sådan rigtig digital er Barbie aldrig blevet.

Det ændrer sig markant nu, hvor Mattel lancerer Hello Barbie – en internet forbundet udgave af den klassiske dukke, som kan have en rigtig samtale med barnet via trådløst Wi-Fi.

Hello Barbie har sit ”tale og lytte center” siddende i en sky på nettet, hvor man har indtalt svar på de en lang række af de spørgsmål og emner, som små piger typisk snakker med deres dukke om.

De vil så komme som en pigestemme fra Barbies halskæde, der indeholder både mikrofon og højttaler.

Fortæl f.eks Barbie, at du kan lide at danse – og den digitale dukke vil nævne dans i sine fremtidige samtaler og dialoger med barnet.

Teknologien i Hello Barbie styres af firmaet ToyTalk, der har speciale i tale-genkendelse. ToyTalk programmerer dukkens ”ører” og ”tunge” og vil løbende udvide Hello Barbies repertoire af sætninger og svar.

En helt anden side af den nye digitale Barbie er, at dukken vil kunne bruges til overvågning. Rimelig creepy.

ToyTalks elektronik kan nemlig optage alle samtaler og lagre dem i krypteret form i skyen. Her kan forældre få adgang til at aflytte dem eller få dem udskrevet som tekst og sendt pr. e-mail.

Denne overvågnings-funktion har allerede givet en del diskussion på internet. Både hvad angår sikkerheden og børns rettigheder til privatlivets fred i forhold til deres forældre.

Mattel har netop holdt verdenspremiere på Hello Barbie i forbindelse med New York Toy Fair udstillingen

I USA kommer den digitale Barbie på markedet til julehandelen 2015, hvor dukken skal koste 75 USD – det er knap 500 kroner.

Hvornår der eventuelt kommer en dansk version af Hello Barbie, er ikke oplyst.

Hvad tænker du? En uundgåelig udvikling for Barbie eller er det lidt for creepy?

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 − two =

No Comments Yet.