Store klassikere genfortælles i genialt podcast-koncept

1 Min læsning

Artiklen bliver også bragt i Månedsmagasinet IN. 

Podcasten ’Klassikere Genfortalt’ er digital, litterær førstehjælp til dig, der ikke har tid (eller orker) at sætte dig ned og læse alle de store litteraturklassikere fra ende til anden. På en halv time genfortæller spændende gæster bøger, og du kan lytte med gratis i din yndlingspodcast-player.

Sommerferien lakker mod enden for mange af os. Men måske nåede du ikke at få læst alle de must-reads fra den klassiske verdenslitteratur, du troligt slæbte med på stranden hver dag. Eller måske trænger du blot til at få genopfrisket bøger, du allerede har læst og elsket. Uanset hvad er der hjælp at hente hos det geniale podcast-koncept: Klassikere Genfortalt, der kan hentes til både download og stream.

I podcastrækken inviterer en række danske forfattere indenfor i deres yndlingsromaner, så du skal blot folde ørerne ud og nyde en god historie.

For at streame podcasten behøver du internetadgang. Alt du skal gøre derefter er at trykke ‘Hør udsendelse’ og siderne fra fx Krig og Fred, Kongens Fald, Moby Dick eller Den Store Gatsby vil fylde dine ører. For at downloade podcasten skal du højreklikke på “Hent udsendelse” og trykke “gem link som”. Download kræver ligeledes internetadgang, men herefter kan du afspille både Ødipus, Virginia Woolf, islandske sagaer og Nattens Dronning på livet løs uden forbindelse til internettet.

Foto: DR

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 + six =

No Comments Yet.