GUCCI LAVER FIAT 500
Af Christiane Vejlø
Gucci og Fiat går sammen om at give den populære Fiat 500 et seriøst fashion make-over. 500 by Gucci kan nu købes i Danmark.
Den lille, søde Fiat 500 har vist sig som en af de bedste prioriteringer for Fiat. Man kan ikke svinge en død kat noget sted i Danmark uden at ramme den populære bil. Den er frisk uden at være fjollet, smart uden at være dullet. En rigtig fin, lille bil (selvom der er lidt mange af dem).
Men nu er Fiat altså gået sammen med Gucci for at skabe en endnu mere fashionable bil ud af 500 modellen. Begge brands er italienske og samarbejdet hylder blandt andet Gucci brandets 90 års jubilæum.
500 by Gucci findes i sort og hvid og på ydersiden er det især de ikoniske striber som peger på at Gucci har haft en finger med i spillet. Indeni er sæderne i “faux læder” med Gucci print, instrumentbrættet har et fløjs look og der er strøget glamourøse skinnede kromelementer med løs hånd.
500 by Gucci har en 1.4 liters motor og trækker 100 hestekræfter. Ikke ligefrem en sportsvogn men ok for en bil i den størrelse.
Hvad synes du om intiativet? Er det god innovation eller poppet PR stunt?
500 by Gucci kan bestilles via Fiats danske hjemmeside hvor man også kan læse mere om historien bag.
@Dynepusheren
august 25, 2011Det er ikke så mærkeligt at Fiat 500 har fået så stor succes i hele verden.
Da de skulle designe den, valgte de et design således at den minder mest muligt om et spædbarn, bare se på den forfra :-)