2 MIN GUIDE TIL TRENDEN GROUP MESSAGING

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Med Facebook snakker du med vennerne, med twitter laver du korte beskeder og med Foursquare fortæller du, hvor du er. Den nyeste, hotte trend er Group Messaging som kombinerer de 3 tjenester til én smart stor gruppe sms. Group Messaging er nemt, indlysende brugbart og en social tjeneste du helt sikkert kommer til at høre mere til.

Forestil dig du skal planlægge en skitur med venner, forberede en fest, aftale et sted at mødes i byen eller koordinere indholdet på et møde.  Det kan også være du er på Roskilde festival og vil holde direkte kontakt med hele din lejr fremfor hver enkelt på sms hver for sig. Det er der Group Messaging kommer ind i billedet.

Med Group Messaging skaber du selv en slags sms chatrum, hvor du inviterer dem, du ønsker skal deltage i samtalen. Det er som en debat på twitter – bare kun synlig for de deltagende. Det er som en fællesbesked på Facebook– bare uden alle distraktionerne (og de gamle klassekammerater), det er koordinering af aftaler som med Doodle– bare lidt mere hyggeligt. Og det er en trend vi skal holde øje med.

Man har kaldt 2010 året for location based services- eller på dansk lokationsbaserede tjenester. Altså de mobile tjenester som med datatrafik og smartphones skaber sammenhæng mellem hvor du befinder dig, og hvad eller hvem der er i nærheden. Den mest kendte lokationsbaserede apps er Foursquare, hvor du checker man ind på det sted du befinder dig og får gode tips til ting eller venner, du bør checke ud i nærheden. I kølvandet fulgte utallige lokations baserede tjenester, som giver anbefalinger til nærmeste restaurant, burger, pengeautomat, benzinstation ect.
Som afløser eller rettere sagt supplement til disse tjenester taler man i 2011 i de digitale kredse lige nu meget om Group Messaging. Det er især apps som Beluga (netop opkøbt af Facebook), GroupMe, Kik og Fast Society som er på alles læber. Forvent mere af den slags.

De fleste app’s findes til både iPhone og Android. Man kan endda inddrage folk som slet ikke har smartphones men blot bruger sms.

Har du prøvet Group Messaging? Hvordan oplever du det?

Husk at du med Elektronista Inbox Magasinet hver fredag kan modtage ugens bedste trends lige i din mailbox. Det er gratis og du kan skrive dig op her.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 − five =

1 Comment
  • anatomicopathologic
    december 3, 2012

    If some one desires expert view on the topic of blogging and site-building after that i recommend him/her to visit this weblog, Keep up the nice
    work.