5 GENIALE BØRNEAPPS TIL DE SMÅ

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Dine unger kan både blive underholdt og klogere, når de fedter med en smartphone eller en tablet. Vi har samlet en bunke uundværlige apps til de små.

Børneapps er guds gave til de små og derfor også til de smås forældre! De kan faktisk være den afgørende faktor som gør forskellen mellem helvede og hygge på en lang køretur eller i lægens venteværelse.

1. Pixeline skolehjælp

Der er både sjove tal- og bogstavelege i denne klassiker hvor Pixeline er vært og barnet hjælper søde prinsesser som bebor hver deres farverige slot. Også en god app hvis man vil prøve kræfter med engelske ord. Selve Pixeline skolehjælp app’en er gratis på iTunes og hver øvelse koster 18 kr. Findes også til Android.

2. Where is my water?

Disney står bag denne søde app hvor en lille krokodille “Swapy” kæmper for at få et brusebad gennem byens undergrundslabyrinter af vandrør. Det gælder om med fingeren at skrabe baner gennem jorden og lede vandet omkring forhindringer indtil det når ned til  Swampy’s bruser. Der kan tilkøbes spil med flere figurer. Blandt andet Næbdyret Perry fra Phienes og Ferb. Where is my water findes til iPhone og Android.

3. Toca Doctor

Hvis du har forhåbninger om at få junior ind på medicinstudiet, så er Toca Doctor et vidunderligt sted at starte. Her er der masser af leg med legemesdele, indre organer og røntgentbilleder. Toca Doctor findes til iPhone.

4. Mermaid Dressup

Havfruer, fine outfits og et magisk undervandslandskab findes i app’en Dress up Mermaid. Barnet kan tage et billede af sit eget ansigt og indsætte det på en sød havfrue. Så er det ellers bare med at vælge en flot hale, hårfarve, smykker, muslingeskaller og hudfarve. Dressup Mermaid findes i både en betalings og en light udgave til iPhone eller iPad. Findes også til Android.

5. Film og fjernsyn fra DR

Hvis du engang imellem ville ønske du kunne tage Ramasjang med i bilen, så er det nu du kan smile. Danmarks Radio har nemlig samlet alle livekanaler og en hel masse vidunderligt arkivindhold på DRNu. Du finder alt fra Rosa fra Rouladegade til Bamses Billedbog og den gamle serie Guldregn. Og så kan du se alle DR kanalerne live!  DRNU er ikke en app i traditionel forstand, men en internetside du kan lægge som en genvej på din telefon. Tast adressen DR.dk/NU ind i browseren på din mobil eller din tablet.

Hvis du har en smartphone og et barn har du helt sikkert også et par gode børneapps liggende. Hvad virker hjemme hos jer?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 13 =

4 Comments
  • Tenna Weng Pedersen
    august 17, 2012

    Holy scheiss – I må da hellere tage en runde til med børne-apps. Pixeline er alt, alt for dyrt i forhold til, hvad man får for det af læring (=nærmest intet). KREA lever højt på sit kvalitetsbrand, men virkelighedens kvalitet er altså en helt anden…

    Hvor blev The Fantastic Flying Books of Mr Morris Lessmore af? Eller hvad med Lume? Eller Tongue Tied? Eller Bullseye? Eller Numbers? Bare nogle forslag.

    Men ellers elsker jeg Elektronista!:)

    KH Tenna

  • Anders
    august 17, 2012

    Pixelines Stjernehotellet er også godt. Ligesom de andre Toca Boca spil udover Toca Doctor.

  • Thomas Bigum
    august 17, 2012

    Prisen bør efter min opfattelse ikke være målestokken.

    Jeg betaler gerne, fordi jeg kender typer der slider deres kode-røv i stykker for at skabe spil, og gang på gang på gang oplever at folk er for nærige til at købe for 24 kroner… Som knægt kunne jeg nemt smide 20-30-40 i en maskine på grillbaren for at skyde rumvæsener i en times tid, og i det perspektiv er det jo helt skørt ikke at betale 6 eller 12 for at gode mennesker designer underholdning til mine børn.

    Hos os er stjernehotellet fint nok uden at købe in game. Rasmus Klump har vi købt både film, bøger og Holger-gåder og det er pengene værd, fordi det jo svarer til at smide en DVD i kurven i Netto. .. Og faktisk også bedre. Jeg tror jeg har brugt mere end 200kr på den.

    Dream dresses spiller vi også uden at betale, men farmand har selv spillet slikbutik “sweet shop” og brugt 68 kroner for en enkelt aftens hygges skyld.

    Tap Zoo brugte jeg også en lille hund på inden underholdningsværdien ebbede ud.

  • Anette Tvedergaard
    august 21, 2012

    Jeg er aldrig blevet skuffet over en spille-app, som jeg har betalt for. Derimod er jeg som oftest blevet skuffet over de, halvdyre, e-bøger, der findes som apps til børn. De er slet ikke pengene værd. Børnene gider max at se/høre dem to gange trods forsøgt interaktiv fortælling. Bog apps er væsentlig dyrere end spille-apps trods få sider. Desværre! Her er et marked at udbygge…

    Mine børn elsker også de apps, som Christiane her nævner! De er også glade for LEGO’s gratis apps (duplo, “gul LEGO mand kører bil spil”, Friends m.fl.)