Danske influencere sælger for knap 55 mio. DKK

2 Min læsning

Mens den danske influencer Rasmus Kolbe aka Lakserytteren kridtede danseskoende og valsede rundt som prins i Vild med dans solgte han sammen med tre partnere også lige sin virksomhed WeAreCube for 75 mio. svenske kroner. Et salg som vidner om at influencerbranchen skal tages mere end alvorligt.

Det er den svenske børsnoterede virksomhed Gigger Group, som har sluset WeAreCube ind. De 75 mio. svenske kroner, som delvist bliver konverteret til shares i Gigger Group, bliver i følge Kolbe fordelt mellem de eksisterende aktionærer i WeAreCube. Ud over danske partner Rasmus Kolbe og CEO Pernille Lotus drejer det sig om yderligere to svenske operative partnere og en række investorer.

Det er dog muligt at beløbet til aktionærerne kan vokse til 100 millioner svenske kroner. Hvis altså WeAreCube i 2021 når et omsætningsmål på over 85 millioner kroner. Og det er i følge WeAreCube mere end sandsynligt.

Rasmus Kolbe fortæller, at Champagnen sprang kl. 9 i morges, men at arbejdet som sådan fortsætter som inden salget. Men med lidt større armbevægelser.

“Det bliver spændende at se hvilke højder, man kan nå med lidt mere balast” udtaler Kolbe til Elektronista. Om ambitionerne siger han, “Vi kan se at branchen efterspørger, at vi skal kunne mere. Blandt andet forståelse og tracking af data og optimering af processor. Det bliver der endnu mere mulighed for at arbejde på nu”.

Og væksten i influencerbranchen mener Kolde endnu ikke har toppet.

“Lige nu ser vi 30% vækst i branchen om året. Small creators er den størst voksende industri globalt. Arbejde med influencers er med rakatfart på vej op”.

Men væksten vil dog i følge Kolbe ikke fortsætte evigt. “Der er kun ét samlet total af marketingkroner, så det skal nok udligne sig. Men jeg tror vi vil blive overrasket over, hvor stor en procentdel, der kommer til at lande hos influencers“.

Til spørgsmålet om hvordan influencerbranchen vil udvikle sig svarer Kolbe, at det er de mest professionelle, der får den største del af kagen. “Det vil blive ret tydeligt, hvem der arbejder professionelt og strategisk og dermed bliver dem kunderne vælger at satse på i fremtiden”.

Hvis man ligesom Rasmus Kolbe og hans kollegaer mener der er plads til meget mere vækst i influencerbranchen, så hedder aktien Gigger B og kan købes på Nordnet.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten − 1 =

No Comments Yet.