DRØMMER DU OM AT BLIVE DIN EGEN (ONLINE) VINAVLER?

2 Min læsning

Af: Sidsel Birkholm

Har du altid haft en lille vinavler i maven? Kunne have fornøjelsen af at åbne sin egen Cabernet Sauvignon med  personlig etiket på og fortælle gæsterne i detaljer om hvordan druerne er dyrket? Så er The Wine Foundry stedet. Her kan du avle din egen vin online.

The Wine Foundry

The Wine Foundry er en vingård i Californien, og som giver mulighed for at du som stor eller lille kunde kan være med til at avle en vin fuldstændig ud fra dine egne personlige ønsker. Vinene ligger kvalitetsmæssigt i den høje ende.

Første skridt er at vælge hvilken type drue eller druer din vin skal bestå af, dette gøres i samarbejde med professionelle, som guider dig igennem hele processen.  Du kan enten møde op eller have dialogen over nettet.

vindruer-vin

Mens dine druer modnes på markerne har du mulighed for at følge vinmarken online, samt få løbende status på vejrlig og modningsproces. Når druerne er klar til at blive høstet kan du ligeledes vælge at tage en tur til Californien eller lade gården stå for arbejdet.

En etiket skal også designes efter dine ønsker, og til slut skal vinen smages til, hvilket vil blive gjort med hjælp fra en winemaker, så vinen får den rette balance og smag.

Du kan gå helt ned til kun at producere 50 kasser vin, så selv om du ikke har ønsker om at åbne din egen vinforretning har du da nu mulighed for at servere en god vin til et brag af en fest.

Har du fået mod på at avle din egen vin?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 5 =

No Comments Yet.