Find den helt rigtige film på Netflix

2 Min læsning

Er du også træt af at bruge oceaner af tid på at finde noget, du gider se på Netflix? Her får du en smutvej til at få bedre overblik over filmgenrerne på den populære streamingtjeneste.

Så sidder man der igen og har lyst til at se en, ikke nærmere defineret, film på Netflix. Man bladrer igennem genrerne og synes ikke rigtig, der er noget. Eller i hvert fald ikke lige det, man er i humør til. Måske synes man endda, at genrerne ikke rigtig dækker, eller at der er for få at vælge imellem.

Løsningen findes på denne side: Netflixcodes.me

Her er en meget længere liste over filmgenrer på Netflix, og jeg vil vædde på, at der er mange film, du aldrig tidligere har set i Netflix’ egen grænseflade.

Teknikken bag er ret simpel. Netflix har koder for hver genre, og det har dette site luret. Et link til oversigten over britiske film ser for eksempel sådan her ud: http://netflix.com/browse/genre/10757

10757 er koden for britiske film, og når man kender koderne, så er det let at lave en oversigt med alle genrerne. Fordi indholdet i Netflix skifter, så kan man dog ikke være sikker på, at der altid er film i samtlige kategorier.

Vær opmærksom på, at listen bruger begrebet ”foreign” om alt, hvad der ikke er amerikansk. Netflix selv har været lidt mere politisk korrekt og bruger ”international” i stedet. Hvis du leder efter danske film, så er de bunket sammen med resten af Norden i kategorien ”Scandinavian Movies”.

Netflix sci-fi Black Mirror – fortællinger fra din dystopiske fremtid

Netflix har en søge-algoritme, der er lavet til at hjælpe dig og gøre det nemt for dig at vælge. Det betyder i praksis, at de reducerer omfanget af de film og serier, som du får vist ved almindelig brug af genre-oversigterne. Og der er rigtig mange film, der aldrig når frem på listerne. De er nemlig bestemt af Netflix-brugernes adfærd og effekten er selvforstærkende. De film folk ser mest, er dem man får vist i oversigten, og de film man får vist i oversigten er følgelig dem, folk ser. Det bliver let et lukket kredsløb, hvor der ikke bliver vist de mere sjældne film.

Oversigten på Netflixcodes linker direkte ind i Netflix, så man kan altså ikke sidde og lure på indholdet uden at have et abonnement. Men man får større glæde af sin Netflix, når hele udvalget bliver vist, uden at de gætter på, hvad man vil se. Det er nu rart at have frit valg til at se noget andet end det sædvanlige en gang i mellem.

PS. Der er reklamer på siden, men de er lette at ignorere.

Se Netflix med din kæreste – selvom I er langt fra hinanden

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 + fifteen =

2 Comments
  • Johny Woller Skovdal
    december 26, 2016

    Personligt er jeg blevet VILDT glad for http://playpilot.com/dk/ – de har også meget andet end Netflix, og især at de har sider som Filmstriben og DR.TV med er et kæmpe plus, da der ofter ligger gode filmperler på de services, som man jo sjældent tjekker. :)

    Det er også lavet med direkte klik til at streame på Netflix, så det bliver ikke meget nemmere. :)

  • titanium tv download
    august 1, 2019

    if u did not find this film on Netflix then get this movie on https://www.titaniumtvapp.xyz/download/