FORDI FREMTIDENS SPIL IKKE BARE ER FOR SJOV
Af Christiane Vejlø
Kommer spilteknologi til at tegne fremtidens lægevidenskab, undervisning og formidling? Det er der meget der tyder på.
Da jeg første gang prøvede Microsofts Xbox Kinect var jeg virkelig imponeret over muligheden for at kunne spille uden en controller. At der ikke længere var noget i mellem mig og spillet. Det drejede sig om mennesket ikke om teknologien. Og det vælter frem med sjove sports, dance, synge, eventyr, skyde og børnespil.
Men Kinect teknologien er ikke bare noget man kan lege med. Når mulighederne pludselig bliver set i andre sammenhænge sker der ting og sager. Vi taler om seriøs fornyelse indenfor fremtidens undervisning, sikkerhed, musikudøvelse, lægegerning, medieforbrug og formidling.
Den her film viser hvorfor den innovation der sker i spilbranchen ikke bare er for sjov.