Fremtidens koncerter skal ses på iPad’en
At genopleve koncerter består i dag af dårlige YouTube videoer, og et spinkelt håb om en koncert-DVD en dag kommer på hylden. Ny app ændrer den gamle koncertoplevelse på din iPad.
For år tilbage når man skulle genopleve en koncertoplevelse, så måtte man vente pænt på at koncert DVD’en kom på markedet (hvis den overhovedet kom). Hvis man var ekstra heldig, kom der også en live-CD på markedet. Med introduktionen af smartphonen begyndte koncertoptagelserne at komme på YouTube, men som konsekvens af det blev lyd- og billedkvalieten drastisk forringet.
Nu prøver en ny appserie, Re:Mix at forene den digital YouTube generation med det stabile billede fra gamle dages DVD koncerter med to apps baseret på Nephew og Kashmir’ koncerter fra Northside Festival 2013. Begge er ganske udemærkede koncerter, hvis man bare så den forud-redigerede udgave, men det bliver først rigtig spændende, når du selv styrer kameraet
Hele idéen med app’en er, at mens du ser koncerten på din iPad kan du vælge ikoner for de forskellige bandmedlemmer, og ved hjælp af dem selv bestemme hvad du vil følge af kamera under koncerten. Du får en slags picture-in-picture oplevelse, hvor dele af skærmen er dedikeret til det du har bestemt dig for at se, samtidig med at den professionelt klippede koncert kører ved siden af. I starten er det ret overvældende, men efter man har hørt et nummer et par gange, opdager man de der små detaljer som kun sker live. Og det er med de små detaljer at Re:Mix virkelig stråler.
Foreksempel under Nephew koncerten, er der måske et øjeblik hvor Simon Kvamm er særligt sjov, men koncerten i stedet fokuserer på trommeslageren. Her kan du så bestemme, at du faktisk hellere vil følge Simon end den forudbestemte klipperytme. Det er faktisk en rigtig fed ting. Men det kræver, at man kan nummeret lidt på forhånd. For de første par gange er det mere overvældende og forvirrende end godt er at kunne springe mellem 32 forskellige kamerapositioner. Men når du først begynder at forstå mulighederne der ligger i, at kunne springe rundt på må og få under koncerten. Så er der mulighed for at skabe en oplevelse der er helt unik, og man kommer faktisk en lille smule tættere på musikken.
Om det er fremtidens form for koncertoplevelse er svært at sige. Men det er ihvertfald bedre end dårlige YouTube videoer, og koncert-DVD’en er næsten uddød, så er du tilhænger af live musik er dette en rigtig fin måde at opleve (eller genopleve) to virkelig fede koncerter.
Hver koncert kommer som dets egen app. De er gratis at downloade, og kommer med fire sange fra koncerten, som du kan se og mikse. Resten af koncerten skal tilkøbes. Du kan hente Nephews koncert her, og Kashmir’ her.