Hævn er en ret, der bedst serveres kold. Og uden vold.

Af Christiane Vejlø. Direktør Elektronista Media. @christianevejlo
Kommentar trykt i Berlingske 30 marts 2022. Jim Lyngvild bidrog med et modsvar.

Kan vold forsvares? Ja. Et godt eksempel er lige nu Ukraine, hvor et folk er under angreb. Bliver man fysisk truet på livet er det helt rimeligt at forsvare sig selv fysisk. Kan det forsvares at slå en komiker i hovedet som respons på en dårlig joke? Nej.

Det er muligt at Jada Smith Pinckett Smith ikke brød sig om joken, da hendes ven komikeren Chris Rock gjorde sig morsomt på bekostningen af hendes skaldede isse. Vi ved det bare ikke. For hun fik ingen chance for at komme med indsigelser, før hendes mand Will Smith stormede fra publikumssæderne op på scenen, hvor han langede Rock en lige højre.

Vi må antage at Pinckett Smiths ufrivillige hårtab har været hårdt både for hendes selv og for familien Smith. Hårtab kan være en utrolig følsom sag. Og man forstår, at ægtefællen bliver ramt ved tanken om at hans elskede bliver såret. Men herfra stikker det af.

Når Will Smith kolerisk overtager hele showet med en voldelig respons, der bliver broadcastet ud til millionvis af seere, så gør han sig ikke kun skyldig i en ulovlig handling. Han umyndiggør også kvinden som ufrivilligt bliver taget som gidsel i hans behov for at puste sig op som en gorilla og på middelalderligvis forsvare hendes ære med et fysisk angreb. Personligt ville jeg synes den adfærd og den medfølgende opmærksomhed var langt mere ydmygende og pinlig end den oprindelige joke. Smith får det til at handle om sig selv og sin iscenesættelse som maskulin frelser, fremfor om offeret, som måske nok havde ønsket en mindre spektakulær respons.”Keep my wifes name out of your fucking mouth” råber han. Det handler primært om at hans ejendom og ego har lidt skade.

Vold på scenen til verdens største awardshow er helt utilstedeligt og en vulgaritet. Det hører simpelthen ikke vores tid til. Og som rollemodel og filmhelt er det katastrofalt, at Will Smith viser tilskuere- voksne som børn- at vold er et redskab, man kan trække op af i værktøjskassen. Han reproducerer den ældgamle tankegang, at manden som familiens overhoved skal respondere på såret stolthed ved at straffe modstanderen fysisk.

Hvis hele verdens- og filmbranchen bevågenhed ikke var nok til at stoppe reaktionen er det svært ikke at gøre sig tanker om andre situationer hvor Will Smith kunne have valgt vold fremfor dialog. I andet festligt lag? Under sport? I ægteskabet? I børneopdragelsen? For vi ved nemlig fra forskningen, at vold næsten aldrig er et enkeltstående tilfælde.

Hvad skulle Will Smith så have gjort i stedet? Først og fremmest skulle han overveje, om at han overhovedet burde dukke op til et award show, hvor det er en kendt disciplin at komikere ”roaster” folk i salen. Man kan mene hvad man vil om jokens kvalitet. Men det er helt forventeligt at en komiker vil sige noget provokerende. Dernæst skulle Smiths første tanke gå til offeret for joken og hendes følelser. I stedet kom det til at handle om hans ære, som mand med såret stolthed. Will Smith burde have trukket vejret og udtænkt en spidende og måske endda sjov respons som kunne have ydmyget Chris Rock på et senere tidspunkt i showet eller dagen efter. Hævn er som bekendt en ret, der bedst serveres kold. Og uden vold.