Stormen bragte mig House of Cards bogen

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Hvordan stormen var skyld i at jeg var en af de første i Danmark der fik Netflix House of Cards serien som bog. (Hør hvad skuespiller Kevin Spacey siger om fremtidens tv)

Netflix-bog

Da stormen rasede over Danmark stod jeg midt i København og skulle skynde mig hjem. Der fladt gigantiske plastikplader af et stillads i Kronprinsessegade og en kollega udstyrede mig med en cykelhjelm, når jeg nu insisterede på at gå udendørs. Jeg indså hurtigt at cykel måtte blive og jeg måtte finde anden måde at transportere mig selv hjem på. Jeg ringede forgæves til taxi, jeg klikkede en taxi men alt forgæves. Klokken tikkede og jeg overvejede situation indtil jeg pludselig kom i tanke om de utallige gange jeg har taget på stop. Jeg har blaffet mellem Aarhus og København i hele min studietid og haft tommelfingeren oppe gennem 1 måned over hele New Zealand. Jeg har fået lift i alt fra pickups til Rolls Royce og ført samtaler med baroner og slagteriarbejdere. Jeg lavede engang en dokumentarfilm hvor jeg blaffede på tværs af Danmark og interviewede dem jeg kørte med undervejs. Jeg ELSKER den måde at møde mennesker på og man får altid fantastiske historier med.

stormlift

Jeg trådte forsigtigt ud af portens sikkerhed og holdte mit blafrende skilt frem mod den langsomtbevægende bilkø langs Kgs. Have. Der kørte ikke mere end 3-4 biler forbi mig da en mand i en vidunderlig Audi gjorde tegn til at jeg kunne hoppe ind. Han skulle lige hente sin kone og kollega hos Gyldendal i Gothergade, men jeg var meget velkommen. Og snart efter fik vi to bonusvenner i Audi’en og tænk engang- den ene var fast Elektronista læser. Og da talen talt på ebøger, digitale tjenester og Netflix- ja så bestemte den ene fantastiske nye stormven sig for at jeg da skulle have hendes spritnye eksemplar af Netflix serien House of Cards i bogform. Netop på vej fra Gyldendal!

En lille time senere havde trafikken sneglet sig til Østerbro og jeg takkede de venlige mennesker for lift og bog og venlighed.

House of Cards bogen findes både som almindelig bog og som ebog. Historien er blevet omskrevet, så den passer Netflix serien og vores tid. Det forlyder den er fantastisk!

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + fourteen =

No Comments Yet.