ViBRERENDE GAFFEL MÅLER DIT MÅLTID

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Hvor lang tid tager dit måltid? Tager du dig god tid til at nyde maden eller kaster du føden ubevidst i gabet. En digital gaffel giver dig data på dit måltid og vibrerer, hvis du spiser for hurtigt. 

Self tracking trenden er over os og på årets CES stødte jeg på masser af devices som på den ene eller anden måde måler, hvad vi foretager os med det formål, at vi kan få indsigt i vores adfærd og dermed ændre den til det bedre. Sagt på en anden måde- vi kan hacke os selv til at fungere mere optimalt.

Vi ved jo godt at det er en god idé at spise langsomt. Både for at nyde maden men også fordi man spiser mindre når man spiser langsomt. Hvad enten formålet er mindful eating eller slankekur, så kunne løsningen være den digitale gaffel HAPIfork som jeg spottede på årets CES i Las Vegas. Gaflen vibrerer, hvis du bliver for forslugen, og al den data som den indsamler kan du overføre til en smartphone app enten via bluetooth eller til tjenesten på din laptop via USB kabel. Så skulle statistikken gøre det nemmere at analysere på data og foretage de nødvendige måltidsændringer.

HAPIfork kan forudbestilles på HAPILabs hjemmeside og skulle være klar til udsendelse april 2013.

Læs også artiklen- Når mennesket måler sig selv

Hvad synes du om selftracking og tjenester som HAPIfork? Er det godt at vi forsøger at forbedre vores krop,  bliver det bare et nummer for hysterisk eller er vi helt ude i noget spiseforstyrrelse?

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + 7 =

4 Comments
  • Hanni Hjortsbjerg
    januar 18, 2013

    Jeg synes, det er skræmmende og mister helt appetitten. Hvorfor skal jeg monitorere, om jeg spiser for hurtigt, hvis jeg ikke er overvægtig og i øvrigt føler mig rask? For at opdage, at “haha – jeg er alligevel ikke HELT rask!”? Der er snart ikke plads til at være et helt almindeligt, dødeligt menneske. Alt skal trackes, monitoreres, skemalægges og sættes på formel og statistik. Det samme gælder f.eks. babyvægten, du beskrev forleden. Brug dog tid med din baby og nyd den i stedet for at måle, veje, tegne diagrammer og skemaer hele dens barndom. Mangen en vesterlandsk baby har dog overlevet indtil nu uden synlige handicaps. Til gengæld synes jeg, babyalarmen var eddersmart. Dén kan jeg se et praktisk formål med. Go’ dag derude. :-)

  • christiane
    januar 18, 2013

    Hej Hanni
    Tak for dine super gode pointer. For al den måling og vejen kan vel også føre en bevidsthed med sig som i nogle tilfælde slet ikke er så sund. Mht babyvægten, så er mit indtryk egentlig at den primært skal bruges til for tidligt fødte børn og børn der har problemer med at tage på. Og så giver den egentlig rigtig god mening. Men ja- alt med måde ;-)
    Christiane

  • Joan Graakjær
    marts 16, 2015

    Hvor kan galen købes?

    • Joan Graakjær
      marts 16, 2015

      Det var selvfølgelig gaflen, jeg spurgte til :)
      Gerne en fysisk butik, men ellers må jeg nok snart overgive mig til e- handel :(