Elektronistas Karen Groenkjaer har købt et Apple Watch, og det var forelskelse ved første blik (og brug). Læs hvordan, hun nu gladeligt kan lade mobilen være i tasken, og hvordan uret løbende vokser på hende og viser stadig nye, fine sider og kvaliteter.
Jeg bliver glad, når jeg kigger på det. Savner det, når det ikke er i nærheden. Og så de små blide tap på håndleddet 😍
Jeg ved, at det kan lyde underligt, og faktisk har jeg også lidt svært ved at forklare, når andre spørger, “jamen, hvad kan det?” (kærlighed er vel svært at forklare).
Overordnet har mit køb af et Apple Watch betydet, at jeg kan lade min telefon ligge i tasken. Jeg føler mig stadig lidt uforskammet, når jeg i selskaber eller møder tjekker min altid lydløse mobil, men jeg har alligevel svært ved at lade være. Uret gør, at jeg ved, når der er info, der er værd at tjekke. Jeg tjekker aldrig unødvendig, hvilket kunne medføre, at jeg lige kom til at tjekke ikke-nødvendige ting. Desuden giver jeg mig ikke til at svare, med mindre det er strengt nødvendigt.
Og, hvis jeg er god til at styre min reaktion, så er det bare mig, der opdager opkald, beskeder mm., da jeg udelukkende får haptisk feedbak – eller små tap på håndleddet. Jeg bliver faktisk helt eks-ryger-irriteret over lyd fra andres telefoner.
For mig er det ikke et fitnessur, selvom det er kendt for tracking og motivering vha “de tre ringe” – og påmindelser om tid til aktivitet. Alt det er slået fra hos mig. Jeg kunne nøjes med uret på løbeturen. Min Nike+ app virker, og der er musik nok til mine distancer. Men der er jo igen kontakt til eller fra uret, så…telefonen er med.
Jeg har haft uret i 1/2 år, så ja – en ældre model, ikke så robust og vandtæt som den seneste. Selvom det efter 1/2 år er blevet et hverdagsforhold, så finder jeg hele tiden nye anvendelser:
- Vejvisning fungerer rigtig fint. Er meget præcis. Jeg føler, at det er lettere at koncentrere mig om kørsel, når jeg ved at jeg kun skal reagere, når der er taps på håndleddet.
- Jeg styrer selvfølgelig mine Philips Hue pærer fra håndleddet. Denne app er faktisk på min urskive, så den er hurtig at tilgå.
- Korte telefonsamtaler via uret er også helt ok. Lyden er god – man skal bare lige lære at holde armen naturligt og ikke alt for James Bond-agtigt.
- Uret ligger normalt ved siden af mig og lader om natten, men vækkeurfunktionen er ellers én af mine favoritter. At blive tappet blidt på håndleddet er så meget rarere end enhver lyd, telefonen kan stille op med.
- I den mere simple ende, så bruger jeg det også til at tjekke, om jeg har husket min telefon. Hvis symbolet for manglende forbindelse ikke dukker op, så er telefonen nok dernede i tasken et sted.
Jeg glæder mig til flere oplevelser sammen med mit ur. Mit mål er at blive bedre til at anvende Siri, for det er helt oplagt, da opslag på uret ikke er superlet pga. størrelsen. Jeg har et 38 mm, men tror ikke, at det er meget lettere med 42 mm.
Jeg har læst om andre iwatchofile – alle har lidt svært ved at forklare deres forelskelse, og vi har nok hver vores favorit-funktioner. Måske netop derfor – uret bliver hurtigt ret personligt.
Del dine tanker?