Husk at tilmelde dig Elektronista Insider listen. Kvalitetsindhold uden paywall.
Jeg har længe været dybt optaget af udviklingen indenfor kunstig intelligens og især generativ AI. Altså den her form for kunstig intelligens som skaber ting på kommando. Det kunne være tekster, billeder, sange eller video. Jeg ser en overdreven fascination af maskinerne, men også et stigende behov for at påpege, hvor meget de ligner os. Og så bliver spørgsmålet nemt. Hvis maskinerne kan udgive sig for at være et menneske, og hvis de kan meget af det vi kan, hvilken rolle får mennesket så i fremtiden? (Fotos: Elektronista Media x AI på Midjourney. Det er ikke mennesker eller dyr som findes)
Det spørgsmål er jeg begyndt at bearbejde i et bogprojekt jeg kalder Argumenter for mennesker. For der er virkelig mange områder, hvor vi mennesker kan noget maskinerne ikke kan. Hvis vi forsøger, at konkurrere med maskinerne på deres præmisser, så vil vi tabe. Men hvis vi i stedet holder fast i de kvaliteter som gør os til mennesker, så vil der være plads til os. Det handler om sanser, kunst, følelser, empati, etik og endelighed. Ja- at vi skal dø. Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der bryder min hjerne med fremtiden og menneskets plads i den. Så jeg vil utrolig gerne have inputs udefra. Jeg tænker, jeg deler nogle passager jer på bloggen. Og så skyder du bare løs, hvis du har tanker om emnet.
Den første blok jeg vil dele handler om at vi ikke længere kan tro vores egne øjne. For det vi ser kan være en løgn, den vi taler med kan være en anden. Og det er en virkelighed vi endnu slet ikke har vænnet os til. Det kan få konsekvenser.
Samtaler om det at være menneske har fået fornyet relevans fordi den seneste teknologiske udvikling betyder, at vi i stigende grad vil opleve at leve sammen med noget, der ligner os uden at være os. Vi står faktisk der, hvor vi ikke længere kan have tillid til at vores sanser kan guide os. Det vi ser er måske aldrig sket. Den vi taler med findes måske ikke. De fleste af os kender efterhånden til fake news, og falske propaganda artikler. Og mange af os ved som udgangspunkt godt, at mailen, som skal bruge vores kontonummer ikke er fra en rig onkel i Nigeria og at den flirtende supermodel i Facebook beskeden formodentlig er en overvægtig russisk fyr, som hedder Vladimir. Men mennesker der udgiver sig for at være andre mennesker de ikke er, er intet imod hvad vi har i vente af menneskelignende teknologi
Vi kan allerede risikere at møde de såkaldte deep fakes i vores daglige færden på internettet. Deep fakes er videobidder hvor kunstig intelligens bearbejder billeder af et menneske og sætter personen ind i en helt ny kontekst. Her kan skaberen styre det “falske” menneske som en anden hånddukke, der både handler og taler på kommando. Det kunne være en helt almindelig mand, som i skikkelse af skuespilleren Tom Cruise fortæller jokes på Tik Tok. Det kunne også være en fanatisk partistøtte som i forbindelse med en valgkamp pludselig får sin kandidats modstander til at tone frem og sige noget, der sætter personen i et rigtig dårligt lys. Og det kunne være en forsmået fyr, som indsætter Xkæresten i en pornofilm og på den måde skaber og spreder sin helt selvkonstruerede hævnporno. Det hele findes allerede, og du har måske endda selv brugt noget, der minder om teknologien bag. Når du leger med social media filtre, som får dig til at se gammel ud eller til at ligne en Kardashian, så er du faktisk lidt på vej til en deep fake.
Men det vil ikke kun være deep fakes som kommer til at udgive sig for at være noget, de ikke er. Vi skal indstille os på at skulle leve blandt væsner, som ved hjælp af kunstig intelligens agerer og konverserer som mennesker. De er effektive, de lærer hurtigt, de er nemme at arbejde sammen med, de skal ikke have pauser, de skal ikke sove, og når de bliver “gamle”, så skal de ikke på pension. De får blot en softwareopdatering, og så er de endnu bedre, end i deres første år.
Der er næsten ingen grænser for hvilke roller de nye menneskelignende maskiner vil kunne udfylde. Vi kommer til at møde kunstig intelligens som agerer personlige assistenter, venner, undervisere, romantiske partnere, rejseguider, receptionister og chauffører. Med tiden vil vi møde mere sociale robotter, som er programmeret til at udvise situationsfornemmelse og empati i overensstemmelse med den kulturelle kontekst, de indgår i. Det kunne være i ældreplejen og måske i daginstitutioner og forskellige terapisammenhænge.
Jeg vil elske, at høre dine tanker om emnet.
Hvad tror du, det kan komme til at betyde, når vi ikke længere kan kende forskel på mennesker og ikke-mennesker?
Bør vi gøre det lovpligtigt at markere hvornår der er tale om en “fake”?
Har mennesket fordele fremfor kopien? Hvilke?
Del dine tanker?