Bagdel er en fordel på Instagram

3 Min læsning

Af Leif Bomberg

Mange af de mest populære Instagram profiler ejes af unge kvinder, og de har millioner af fans. Her er en kort præsentation af øjeblikkets store stjerner på Instagram. Med eller uden selfies.

jen selter 6

Man skal ikke nødvendigvis vise bagdel for at få rigtig stor succes på Instagram, men det hjælper.

I hvert fald har amerikanske Jen Selter gjort både sig selv og sin veldrejede numse til den 4. mest populære Instagram profil på denne artikels uofficielle hitliste.

1,7 mio. mennesker følger Jen, der samtidig har opfundet det nye begreb ”belfies” – butt selfies.

Ifølge Jen Selters er hendes bagdel helt naturlig – ingen kosmetiske reparationer her – og den har sikret hende en stor fanskare, der bl.a. tæller Rihanna som medlem.

Jen Selters indledte sin Instagram karriere i marts 2012. I dag bruger hun sin berømmelse til at promovere sundhedskost.

Kvinden med bagdels-fordelen hævder, at hun ikke kan gå ind i et offentligt fitness center uden at skabe kaos blandt de øvrige besøgende. Følg Selters og hendes belfies her.

instagram 1

På Twitter domineres de mest populære profiler af etablerede popstjerner og filmskuespillere, der tilmed ofte har købt sig til tusinder af falske followers.

På Instagram kunne det se ud, som om “stjerner” er mere almindelige mennesker. Dog ser de bedre ud end gennemsnittet, og de må have små-exhibionistiske tendenser med alle de fotos, som de tager af sig selv eller får andre til at tage dem.

Den i øjeblikket allermest populære af slagsen er den 19-årige amerikaner Bethany Noel Mota, der har 2,2 mio. fans. Se hvorfor her.

Bethany debuterede på YouTube som 14-årig med sine første make-up gør-det-selv videoer.

I mellemtiden bruger hun nok mere tid på Instagram, hvor hun er blevet noget af en superstar. Så stor, at hun nu har fået sin egen modekollektion hos Aeropostale.

instagram 2

Naturligvis er Instagram ikke kun selfies, selvom den seneste generation af smartphones har fået indbyggede fotokameraer, som man kan tage meget flotte billeder med.

Mange af de mest populære Instagram profiler bærer præg af, at der har stået en  professionel fotograf bag kameraet. Med flot lyssætning og Photoshop retouch. Men det er vel i orden, når man har opnået stjerne-status i de sociale medier.

Det ser man f.eks. helt tydeligt hos italienske Chiara Ferragni, hvis Instagram profil har 1,7 mio. followers.

Chiara har en ubestrideligt god smag og lange blonde lokker, som hun viser frem med stor succes på både Instagram og på sin egen livsstils-blog Blonde Salad. Sidstnævnte trækker op til 110.000 besøgende hver dag.

Ikke underligt, at italieneren er eftertragtet som model og modekonsulent for bl.a. Guess.

chiara instagram 7

Nummer 4 på listen over de helt store Instagram profiler bliver indtaget af brasiliansk fødte Camila Coelho, som kan prale af 1,6 mio. followers på sin profil.

Camila uddeler tips og tricks til skønhed på sin YouTube kanal MakeUpByCamila2, der har over en halv million abonnenter.

Resultaterne af sine tips dokumenterer hun på Instagram, hvor et sæt nøgne læber med et par frække katteøjne oven over har samlet over 60.00o likes.

finn og jack instagram

At der ikke kun er høner i kurven over de mest populære Instagram profiler, bevises af den femte og sjette, vi præsenteer i denne artikel.

Begge to skal være med, fordi profilerne indehaves af tvillingerne Finn og Jack Harries med henholdsvis 1,4 og 1,3 mio. followers.

Tvillingerne har også opnået stjernestatus med deres comedy kanal JacksGap, der har tre mio. abonnenter.

Finn og Jack gjorde sig også meget positivt bemærket, da de sidste efterår kørte på rickshaw gennem Indien for at samle penge ind til Teenage Cancer Trust initiativet.

Tvillingernes eventyr på cykel gennem Indien, der blev sponseret af Sony og Skype, blev dokumenteret via Instagram og YouTube,

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fourteen + 19 =

No Comments Yet.