Der mangler ligestilling for mænd

“Der mangler ligestilling for mænd og for mange mænd bliver tabt i systemet”. Havde det været ordlyden i den artikel, jeg denne uge læste i Berlingske, så havde glædet mig over at der endelig kom mere fokus på netop dette problem. For ligestilling gælder naturligvis begge veje. I stedet var overskriften “Martin Thorborg vil have kvinder til at passe på. De er ved at sejre sig selv ihjel – »og det kan gå ud over os alle«,

Jeg har læst Berlingskes interview med Martin Thorborg mange gange, og selv om han efterfølgende har sagt, at citater er taget ud af kontekst, så kredser udtalelserne artiklen igennem om, at der er en sammenhæng mellem kvinderne og deres ligestillingssejre og mandens deroute.

Thorborgs siger fx. at kvinder skal “passe på de ikke skubber til noget, de ikke vil skubbe til” for ellers sker der noget udefineret “pissefarligt”. At kvinder er ved at “sejre sig ihjel”. At kvinder skal “passe utrolig meget på med hvad de ønsker”. At kvinder giver mænd skyld for “alt der er galt i verden”. At kvinders kamp for ligestilling “har været på bekostning af mændende”. At kvinder hele tiden fortæller mænd, de er forkerte. Blandt andet når de skriver “de bliver utrygge når de ser en mand efter mørkets frembrud”. At kvinder “angriber mænds selvværd” og generaliserer det maskuline, som noget der “skal bekæmpes og tæmmes”.

Jeg kan ikke se hvordan Thorborgs udtalelser kan læses anderledes, end at han mener, at kvinderne er i en form for kamp mod manden og at kampen for ligestilling er skyld i at der ikke længere er plads til den maskulinitet, som Thorborg mener tidligere gav manden værdi med styrke, muskler, i krig, ved fremskaffelse af føde, og når han betjente maskiner og bar tunge ting.

Først og fremmest undrer jeg mig over Thorborgs meget kategoriske og sort hvide sprogbrug. Især fordi han senere udtrykker, at debatten er præget for meget af grøfter. Som om kvinder var en samlet dominerende masse, der vil have mænd ned med nakken, og mænd er en samlet undertrykt masse, som er ofre for kvindernes ønsker om at få samme muligheder som mænd.

Ud fra utallige citater i Berlingske artiklen virker det for mig (Og for Ligestillingsministeren og en del andre), som om Thorborg siger kvinderne og den manglende maskulinitet er medvirkende til at unge drenge som hans egne ser op til misogyne voldsmænd som Andrew Tate. Thorborg siger i sin podcast at hans intention ikke har været at sige, det er kvindernes skyld, men samtidig siger han at kvinder skal “passe på”. Hvad det helt præcist er de skal passe på med er ikke helt klart. Thorborg mener ligestillingen “langt hen af vejen har været sund”, men samtidig også at den har haft negative konsekvenser for mænd, som har “skulle finde en ny plads og finde en ny rolle i det moderne samfund”.

Nu er”nye roller” jo hele pointen med at ændre det eksisterende. Og noget der (heldigvis ) opstår, når man i samfundet fx. beslutter, at mænd ikke længere ejer deres kone, må tæske og voldtage deres kone, at det er helt ok og endda samfundsgavnligt at kvinder er på arbejdsmarkedet og stemmer til valg, at de skal have samme løn som mænd, at de må investere deres penge og klæde sig som de vil. Ligestilling betyder naturligvis en ændring af rollerne for både kvinder og mænd i samfundet. Heldigvis også på den front at kvinder må afgive deres historisk ellers givne rolle som primær omsorgsperson for børnene, så mænd kan blive ligestillet som forældre.

Thorborg har helt ret i at at mange mænd lider af depression, misbrug, sygdom og for tidlig død. Mænd har dårligere sociale netværk og har sværere ved at tale fortroligt og bede om hjælp. Jeg skriver også om det problem i min bog Argumenter for Mennesker, hvor jeg taler med mandeforsker Svend Aage Madsen. Se også Ligestillingsministerens modsvar til Thorborg. Men hvor Thorborg mener mændenes deroute er en konsekvens af kvindernes ønske om ligestilling, kunne det så måske være mere oplagt, at se på hvad samfundet egentlig historisk set har krævet af den den traditionelle, maskuline mand som Thorborg mener har det bedst, hvis han får lov at blive ved med at være netop det.

Mænd græder ikke, “pivskid”, “tøsedreng”, “boys will be boys”, “en rigtig dreng”, “en rigtig mand”, “stærk”, “handlekraftig”, “leder”, “alfa”. Sådan har det lydt for mange drenge og mænd livet igennem. Et menneske som tilfældigvis blev født som mand er gennem historien blevet mast ind i en rolle, som de færreste kan leve op til. En rolle, hvor svaghed var noget man ikke skulle vise og hvor ens styrke helst skulle være synlig i overarmene og ens villighed til at slå tilbage, hvis nogen løftede næven. Meget tyder på, at de krav har nogle negative konsekvenser for nogle mænd. Mænd som når de udsættes for livets udfordringer simpelthen ikke har fået de emotionelle værktøjer, det kræver at kunne at takle dem. Samtidig har de lært at “rigtige mænd” ikke spørger om hjælp og ikke går til lægen før de bløder ud af ørerne. Går de endelig til lægen, er lægen langt mindre tilbøjelig til at udskrive en henvisning til en psykolog end var patienten en kvinde. På rigtig mange fronter er mænd ikke ligestillet med kvinder.

Er løsningen som Thorborg foreslår, at kvinder skal “passe på” og give mere plads til den gammeldags form for maskulinitet?

Mennesker skal føle sig tilpasse i det køn, de nu er landet i. Der er intet galt med forskellighed, men når vi nu ved, at den “hårde” maskulinitet faktisk ofte bliver en spændetrøje for manden og en rolle mange mænd ikke kan genkende sig selv i, er det så ikke en meget god idé at se på hvordan rammerne for hvad det vil sige at være mand (og kvinde) kan blive mere frie? Og hvordan vi kan hjælpe mændene til mere ligestiling? Thorborg taler om, at vi ikke skal gøre mænd til kvinder, men det udsagn betyder jo, at man antager rammen for hvad der kendetegner mand og kvinde er fast. Skal alle ikke bare have lov at være mennesker på den måde, der nu fungerer for dem, hvis det ikke skader andre og er lovligt?

Det er heldigvis på ingen måde typisk for mænd, at de råber efter en kvinder på gaden, gramser på kvinder i nattelivet, voldtager kvinder i nattemørket, slår deres koner, chikanerer kvindelige kollegaer eller generelt mener, at mænd har mere ret til at udøve magt og dominans end kvinder har. Men det findes, og mon ikke man med ret stor sikkerhed kan sige, at dem som opfører sig sådan i højere grad end dem, der ikke gør abonnerer på den mere traditionelle version af maskulinitet?

Thorborg mener, at kvinder nu om dage klarer sig meget bedre end mænd og har nemt i erhvervslivet, men det er simpelthen ikke faktuelt korrekt. 44% af 2387 største danske virksomheder havde ikke et kvindeligt bestyrelsesmedlem i 2021. I 2022 var det blot 0.1% af den kapital som gik til iværksættere som kom i lommerne på virksomheder med kvindelige stiftere. Og Danmark tager den nordiske førertrøje i det laveste antal af kvinder i lederstilling med blot 28%. Tal fra Ligestillingsminister Marie Bjerre.

Men Thorborg mener, at kvinder får særbehandling som fx. “kæmpe forlommer i bestyrelser”. Men er en aktiv indsats for at få kvinder med på banen ikke blot et forsøg på at få udlignet mænds historisk gigantiske forlommer? Topposter og bestyrelsesposter har simpelthen været for mænd som udgangspunkt. Og ja så kan det være nødvendigt at slå fast, at nu har vi simpelthen et krav om at kvinder kommer lige så meget i spil. Ikke fordi kvinder skal have fordel, men fordi kvinder skal have mulighed, og det har de ikke haft i samme grad som mænd.

Thorborg siger selv i en senere podcast, at en mand og en kvinde i Danmark skal vokse op og have lige muligheder for at blive bestyrelsesformand eller direktør for en stor virksomhed. Og jeg er helt overbevist om at Thorborg mener det. Men der er simpelthen bare mere friktion for kvinder på de punkter manden har haft patent på. Lige som der er mere friktion for mænd, der gerne vil på barsel, have en 7/7 ordning, når de bliver skilt, være jordmoder eller følge med konen til udlandet som “medfølgende mand” uden job. Der er ældgammel modstand i samfundet, som gør det sværere for mænd at søge i retningen af de traditionelt feminine fag, og kvinder i retningen af det traditionelt maskuline. Vi ser det allerede hos de helt små børn, der møder kassetænkende legetøj med kønskoderne lyserød og lyseblå. Og piger som får betegnelsen “drengepige”, hvis de leger med “drengelegetøj”. Hvordan skal børnene lære at de har lige muligheder, hvis så meget i kulturen omkring dem fortæller dem noget andet?

Det faktum, at bestyrelser og ledelse primært består af mænd er et samfundsproblem. Hvis dem der styrer landet og erhvervslivet ikke repræsenterer, dem der bor i det og bruger virksomhedernes produkter, er det selvsagt svært at se vinklen fra dem, der ikke er repræsenteret. Af samme årsager, er der masser af områder i samfundet, hvor det er enormt vigtigt, at mænd er repræsenterede og har en stemme. Ligestilling med andre ord. For begge køn.

Billedet har jeg lavet med AI/Midjourney med prompten “boardmembers in large corporate company sitting around a table going through the annual report“. Algoritmen antager som udgangspunkt at en bestyrelse består af kun mænd. Jeg promptede flere gange og enkelte resultater inkluderede en gruppe af mænd med én kvinde i jakkesæt.