DET HELE PÅ DEN HALVE TID

1 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Jeg vil gerne følge med i alt- og det skal helst være hele tiden men på den halve tid. Det er svært, når internettet konstant sprøjter nyheder i min retning gennem nyhedssites, Facebook og Twitter. Derfor er jeg begyndt at samle det hele med Flipboard på min iPad. Flipboard er en meget vellykket og lækker app som samler alle mine yndlingssites, sociale medier og personer. Jeg har valgt sites som Wired, TechCrunch, Fastcompany, Elektronista.dk, Mashable og selvfølgelig  mine favorit twitterlister og Facebook feed. Jeg har endda udvalgt et par personer, som jeg virkelig synes deler fede links og oprettet en kanal kun til dem.

Fra Flipboard forsiden kan jeg så tilgå alt mit lækre og håndplukkede indhold. Klikker man sig ind på de udvalgte områder, så bliver indholdet pakket ind på den fineste magasinmåde.

Går jeg f.eks. ind under Facebook, så finder jeg sjove statusopdateringer, billeder fra mine venner og fede headlines fra delte artikler som var det mit helt eget Facebook magasin. Det ser pissegodt ud og jeg er vild med hurtigt at bladre gennem det hele og få et godt overblik.

Flipboard kan findes i Apples app store.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 + twenty =

1 Comment
  • Karina
    maj 13, 2011

    Findes der noget lignende til Mac`en?