Dine gratis apps bruger mere strøm, end du tror

2 Min læsning

af Milos Jørgensen – ungdomsreporter

En undersøgelse viser, at gratis apps som Angry Birds bruger op til 75% mere strøm end den betalte udgave.

power pillow 1

Det er vist ingen hemmelighed, at intet er gratis her i verden. Du betaler, om du vil det eller ej, på en eller anden måde. På Facebook betaler du med dine personlige oplysninger, med Club Matas betaler du med statistik over dine indkøb, og med gratis apps betaler du også – i form af strøm på mobilen.

Mindre spil, mere strøm

En undersøgelse fra Purdue University i USA fastslår nemlig, at langt de fleste apps, der indeholder reklamer, bruger mere strøm på annoncesporing, uploading af brugerdata og downloading af reklamer, end de bruger på selve spillet.

Det er nemlig kun omkring 25-35% af strømmen, der går til selve spillet, simpelthen på grund af, at apps’ene er programmeret dårligt. For eksempel bliver der i mange applikationer brugt GPS til at kunne give dig lokalisationsbaserede annoncer. Det betyder, at hvis den for eksempel ved, at du før har søgt efter ”billige tandlæger”, og den via GPS kan se, at du befinder dig i Vejle, så vil du højst sandsynligt få en reklame med teksten ”Billig tandlæge i Vejle”.

Derudover går typisk 24% af strømmen til at oprette forbindelse til internettet for at streame/downloade reklamer, herunder videoer, billeder og/eller tekst.

Det kan undgås

Heldigvis kan strømspildet i mange tilfælde undgås ved at betale for en reklamefri version af applikationen. På den måde støtter du samtidig udviklerne bag.

Den fulde undersøgelse kan læses her.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × two =

1 Comment
  • Martin
    maj 17, 2014

    Alternativt findes der apps hvor du kan tage styring over hvilke rettigheder du giver dine apps, så du fx kan tage deres adgang til gps og internet fra dem