DR3’s Sladrehanken kender dit liv på nettet

2 Min læsning

DR3 programmet Sladrehanken ved hvad du laver! I quiz programmet med Elektronista vært Christiane Vejlø og Monte Carlo holdkaptajner Peter Falktoft og Esben Bjerre bliver der kikket nærmere på din internetadfærd. Programmerne bliver sendt hver onsdag kl. 21.10 og ligger efterfølgende på DR NU til streaming.  Se 1 afsnit af #Sladrehanken her. 

Første program med Anne Glad og Vincent F. Hendricks
Første program med Anne Glad og Vincent F. Hendricks

Hver gang vi går på nettet sætter vi et spor. Internettet rummer utrolige mængder data om os, for hver gang vi klikker på noget, afslører vi vores adfærd. Det er denne datamængde, som DR3s spritnye quiz – ’Sladrehanken’ – på underholdende vis dykker ned i hver uge.

Quiz’en bliver styret af digital trendanalytiker og Elektronista Christiane Vejlø. Christiane er ekspert i internetkultur, og skal forsøge at holde styr på emnerne og ikke mindst de to holdkaptajner Esben Bjerre og Peter Falktoft fra ‘Monte Carlo’.

Sladrehanken-DR3
I andet program får Esben tidligere PET chef Hans Jørgen Bonnichesen på sit hold. Peter har præst Pernille Østrem.

Sladrehanken har fundet nettets bagdør og trukket statistikker og tal ud, der afslører sjove, overraskende og super interessante ting om os og vores adfærd. Hver uge vil holdkatajnerne Esben og Peter få hjælp af nogle af landets klogeste hoveder og sejeste nørder, og sammen vil de kæmpe mod hinanden i viden om alle de ting vi uvidende afslører, når vi surfer på internettet.

I det første program bliver seerne på DR3 klogere på, hvor i landet der sælges flest dna-tests. Esben har inviteret den hurtigsnakkende filosofiprofessor Vincent F. Hendricks med på sit hold, mens Peter forsøger at vinde med livsstilsekspert Anne Glad fra DR1s ’Kender du typen’. Se programmer her. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × 5 =

No Comments Yet.