Hvilken vej skal vi gå med AI?

6 Min læsning

Følgende er et uddrag fra Christiane Vejløs bog Argumenter for Mennesker. Læs mere om kunstig intelligens og hvilke 9 træk som adskiller os mennesker fra maskinen. Find bogen her.

Vi står ved en skillevej. Måske er vi faktisk allerede en lille smule på vej ned ad den forkerte vej? Det ved vi næppe, hvis vi ikke grundigt undersøger, hvor vejen kunne føre hen, før vi tager flere skridt. For som den kinesiske filosof Lao Tzu simpelt og præcist formulerede det, så ender vi der, hvor vi er på vej hen, hvis vi ikke skifter retning. Mange aspekter spiller ind, og som det vist er blevet tydeligt undervejs, er det her ret komplekst. Men jeg vil alligevel vove at simplificere lidt ved at optegne de to store veje, hvis kryds, man kan sige, vi står ved lige nu.

Vej 1 Fri, frygtløs og hurtig

Går vi ned ad den ene vej, vej 1, vælger vi at give videnskaben, teknologien og virksomhederne frit spil med et håb om at få udviklet robotter til at tage de tunge opgaver og kunstig intelligens til ikke kun at optimere det arbejde, vi mennesker allerede udfører, men også til at finde nye løsninger og opfindelser, vi ellers aldrig ville være kommet frem til. Vi satser på en udvikling, der angiveligt vil give os livsforlængende medicin, 3D-printede organer, avancerede våben, som kan fjernstyres, kunstig intelligens-kærester og bæredygtig atomkraft. Vi vil se fertilitetsbehandlinger, som sikrer, at alle par kan få ønskebarnet, og mulighed for at redigere i vores dna, så børn ikke skal lide under deres forældres dårlige gener, men i stedet kan blive optimeret til lange sunde liv. Vi vil konstant skanne, måle, analysere og hacke vores egen krop til perfektion, og med implantater som hjernechips vil vi kunne komme sygdomme som demens og “Alzheimers til livs. Samme chips vil gøre det muligt for fuldt lammede mennesker at formidle deres tanker. Vi vil gerne hurtigst muligt tættere på at finde kure mod alvorlige sygdomme, finde løsninger på klimakrisen og rette op på verdens økonomiske ulighed. Men hvis ting skal gå stærkt, er det nødvendigt at vige uden om for megen regulering og etiske vejbomme. Vi satser derfor på, at virksomhederne regulerer sig selv og selv holder øje med, at deres teknologier er sikre og ikke kommer på markedet, før omhyggelige tests er gennemført. 

Hvad kan gå galt ved vej 1?

Konsekvensen af denne ret tøjlesløse model kan blive et vilde vesten, hvor alle tanker har mulighed for at blive til virkelighed. Hvor halvbagte produkter sendes ud i tidlige betamodeller, hvis langtidseffekter afsenderen ikke har haft tid til at undersøge eller overhovedet ønsket at spørge ind til. Hvis overskriften stadig er det gode gamle (og økonomisk attraktive) Silicon Valley-slogan ”move fast and break things”, sker det, at man netop udsender produkter, som, ja, ødelægger ikke kun ting, men også mennesker. Der vil, som vi så i kapitlet Kaos i Kølvandet, uundgåeligt komme ofre i slipstrømmen af en hastig og ikke tilstrækkeligt velovervejet teknologisk udvikling. Vi har allerede set masser af eksempler på, at chatbotterne ”hallucinerer”. Altså at de simpelthen skriver ting tilsyneladende hevet ud af den blå luft. Det er indlysende, at usand og misledende information vil kunne have negative konsekvenser for dem, der søger svar. Du ender måske med at servere en flad kage for dine gæster, hvis du beder chat AI’en om en opskrift på sandkage, og den glemmer bagepulver. Det går måske nok, men forestil dig i stedet, at du går i AI-chatten for at få rådgivning om et mærkeligt modermærke, nogle blodprøveresultater, eller hvilken medicin du skal tage. Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis chatbotten begynder at hallucinere og give falske svar, når det drejer sig om for eksempel menneskers sundhed. For slet ikke at tale om den overordnede stabilitetstruende mistillid til information, vi kommer til at se.

Vi kan umuligt sige, hvad der sker på den lange bane, hvis vi går i gang med at hacke vores dna, og den smarte hjernechip, som kan læse tankerne hos dem, der ikke kan tale, samtidig er den chip, som kan gøre det muligt for totalitære regimer at læse systemkritikernes tanker. Lytter vi til de mest skeptiske stemmer, er det også den vej, som kan risikere at bringe os til et komplet tab af overblik og kontrol. I en verden med frit flydende deep fakes og uigennemsigtige algoritmestyrede køb, tanker og valg vil demokratiet, som vi kender det, komme under pres. Hackere, terrorister, svindlere, pædofile, kriminelle, korrupte regimer og samvittighedsløse virksomheder vil udnytte mulighederne destruktivt, og samtidig vil maskinerne få så meget fart på, at vi ikke længere ved, hvorfor de handler, som de gør. Vi risikerer altså helt at miste grebet.

Vej 2 Reflekteret, kontrolleret og langsom

Så er der den anden vej, vej 2. Her går vi ret ambitiøst i gang med at tøjle den teknologiske udvikling og sætte markante grænser, love, regler og moralske bud for, hvordan udviklingen må forløbe, så vi sikrer, at det er os mennesker, der styrer maskinerne og ikke omvendt. Vi holder et vågent øje med både dem, der skaber teknologien, og den teknologi, de skaber. Vi kræver, at alle virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens og dataindsamling og analyse, skal bygge ansvarlighed ind i deres forretningsmodeller, så ingen AI-løsninger rammer markedet uden først at have været igennem en grundig etisk si, som sorterer utilsigtede konsekvenser fra. Vi gør som individer, virksomheder og samfund en aktiv indsats for at forudse mulige konsekvenser af udviklingen, og vi lærer at leve med de begrænsninger, der ligger i at fravælge noget, som ellers teknisk set er muligt. Vi erkender, vi ikke altid skal, bare fordi vi kan. Når vi ikke har tilstrækkelig sikkerhed for, at en teknologi vil tjene mennesket, venter vi. 

Hvad kan gå galt ved vej 2?
“Kritikken af det forsigtige scenarie går blandt andet på, at det medfølgende bureaukrati vil forsinke vigtige innovationer. Fremskridtet bliver bremset i sådan en grad, at vi risikerer ikke at finde kuren mod kræft. Vi får ikke løst fattigdomsproblemerne, reddet miljøet, gjort de blinde seende og rejst de lamme. Samtidig vil vi se andre lande med mere tvivlsomme etiske rammer overhale os med deres udvikling. Det kan have enorme både forretningsmæssige og storpolitiske konsekvenser. Forbud mod hadtale, racisme, blasfemi, sexisme, erotik og ekstreme politiske ytringer på sociale medier vil betyde, at vi skal revurdere, hvad vi mener, når vi taler om ytringsfrihed. Restriktionerne vil forsage endnu flere splittelser i samfundet med civil ulydighed og endda voldelige angreb til følge. Menneskeheden befinder sig med al tydelighed i en god gammeldags kattepine, og det er ikke helt det samme som tidligere generationers bekymring for trykpressen, dampmaskinen eller farvefjernsynet, der, som alle ved, giver akut firkantede øjne. Den kunstige intelligens er simpelthen en anden form for teknologi. Den vokser med en ikke før set hastighed, og den går allerede veje, vi ikke har forudset eller kan gennemskue. 

En ting er sikkert – selv hvis vi udvikler teknologi med det dogme, at den skal være til fordel for mennesker, vil den næppe blive til fordel for alle mennesker. 

Hvis du vil vide mere om problematikken ved de to veje, og hvilken vej der kunne være den rigtige, så kan du finde mere i bogen Argumenter for Mennesker. Du finder bogen lige her. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

thirteen − 2 =

No Comments Yet.