EKSPEDIENTER HJÆLPER MED VIDEOSHOPPING

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

3 i Sverige har lanceret LiveShopping. Levende ekspedienter hjælper med købet via avancerede touchskærme.

Hvis du synes shopping online er lidt upersonligt og hvis du savner den personlige betjening fra butikken, så tag lige et kik på hvad 3 i Sverige har gjort for at gøre online købsoplevelsen til en mere menneskelig affære.

Noget avanceret udstyr som bringer tankerne tilbage til Tom Cruise og Minority Report gør det muligt for salgsassistenten at vise forskellige produkter direkte på skærmen mens de samtaler med kunden. En slags videoopkald med turbo på.

Nu påstår 3 godt nok, at være først på verdens plan med personlig video ekspedienter på nettet. Men det tror jeg så ikke. Jeg stødte for noget tid siden på en lille butik i Skagen, hvor det var muligt, at få videohjælp til køb af dametøj. Jeg kan desværre ikke finde linket igen, så noget kunne tyde på, at butikken trænger til lidt SEO hjælp. Ikke desto mindre tror jeg altså de kom før 3. Dog indrømmet i væsentlig mindre high tech udgave.

Det kunne være interessant at vide hvornår 3’s LiveShopping butikken har åben. De fleste som shopper online sætter nemlig pris på fleksibiliteten. Derfor bør sådan en service også være tilgængelig udenfor normal arbejdstid. Og hvad med priserne? Er det mon dyrere at handle med LiveShopping servicen? Nogen skal vel betale de dyre skærme, 3 har fået udviklet og de modelsmukke salgspersoner, der tilsyneladende betjener dem.

Har du oplevet videoekspedition online?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eleven − 4 =

No Comments Yet.