Af Christiane Vejlø
Den bedste definition på teknologi jeg nogensinde er stødt på er ”alt det som ikke virker”. For når teknologi bare virker, så tænker vi slet ikke over, at det er teknologi. Så er det bare praktiske redskaber i hverdagen. Men når det ikke virker…. Av hvor kan det gøre ondt.
Hold kæft hvor jeg bare hader teknologi! Ja jeg mener det! Jeg har er had/kærlighedsforhold til teknologi, a whole lot of love men lige i dag er det mest had. I skrivende øjeblik har jeg stuegulvet fyldt af kabler, æsker, kameraer, mobiltelefoner, ladere, manualer og plastik med bobler. Jeg kan ikke finde ud, af hvilken lader der hører til hvilken mobil, og kan man forestille sig at de producenter lige smider et logo på laderen, så man hurtigt kan overskue om den hører til det ene eller det andet? Nej det tænker de ligesom ikke er nødvendigt. Jeg ved godt jeg nok har lidt mere grej liggende end de fleste, og der er meget udskiftning på alt det jeg tester. Men de fleste familie har jo også flere computer, mobiltelefoner, 1-2 digitalkameraer, måske en tablet og alt muligt grej til børnene. Og det kan sagtens blive et rod, der ligner det jeg taler om.
Jeg ved ikke om der lige nu sker et eller andet drastisk i sol, måne og stjerner eller om jeg er omgivet af elektromagnetisk felt som bare vil ødelægge alt omkring mig, men det er som om jeg for tiden hver eneste dag bliver ramt af strejke fra endnu et medlem af min teknologipark. Så holder min iPhone pludselig ikke på batteriet. Så kan min Nokia Lumia 800 slet ikke lade. Så virker stikket til hovedtelefoner på min computer ikke. Så mangler jeg laderen til mit yndlingskamera. Min iPad reagerer med flere sekunders forsinkelse. Min Mac Mini spasser ud og kaster fejlvinduer i hovedet på mig. Mit Apple tv viser film med fuld lyd bare uden stemmer (?!). Min printer har fået vinterdepression og kalder sig selv for ”passiv” og det betyder åbenbart ingen print. Min blender gik død i en bunke frosne blåbær- Og det var bare hardware!
Så er der software og tjenester. Det er ikke fordi de er mere venlige i disse dage. Jeg kan ikke logge på mit nyhedsbrev selvom jeg ved koden og login er rigtig. Et eller andet med browseren. Måske noget med Cookies får jeg at vide fra deres utrolig langsomme kundeservice. Min Gmail forsvinder flere gange om dagen og kommer med en dårlig undskyldning om for mange omdirigeringer. Så er der den amerikanske filmtjeneste Netflix på min Apple tvboks. Det vil lige pludselig ikke kendes ved mig. Som om den har glemt, at vi for længe siden etablerede vores forhold på tværs af atlanten med en snydeløsning, som bilder serveren ind jeg sidder i USA. Hvad har jeg dog gjort?
Jeg går ellers dagligt og taler så varmt om teknologi. Arbejder for at mindske teknologiangst, som jeg så venligt kalder det. Lokker alle omkring mig til bare at ”kaste sig ud i det” for det gælder bare om at “prøve og få en god oplevelse”. Men der er bare så utrolig meget omkring teknologi, der alt for nemt kan ende som en dårlig oplevelse. Hvor der er kredsløb og computerkraft og ledninger kan ting åh så nemt gå galt, og det gør det. Men så er det jo producenterne har en chance for at gøre det hele nemt og overskueligt, så man hurtigt kan finde fejlen. Men heller ikke det er noget branchen gør så meget i. “Hvis vi skrev alle vores løsninger på nettet, så de var nemme at finde, så ville vi jo stå uden arbejde” er responsen fra HP teknisk support efter at det har taget mig en halv time at komme igennem en helt umulig telefonsluse, som blandt andet læste produktnavnene op på alle de printere de IKKE kunne hjælpe mig med.
Problemer med teknologi bliver med andre ord ikke løst i et ruf.
Lige nu har jeg lyst til at trække ikke bare stikket men stikkene. Jeg er så dødtræt af at være så sovset ind i teknologi, at den kan få mig så meget op i det røde felt af ren frustration. Og jeg ved det er sådan mange har det. Mange helt almindelige mennesker derude som egentlig nok kunne være virkelig gode kunder i alle elektronikbutikkerne og på alle de fine hjemmesider der sælger ting, der kan tændes. De holder sig bare lidt tilbage. For de kan godt huske den aften hvor deres stuegulv flød med ledninger og udefinerbart løse dele. Følelsen af Lost in Translation. Den aften hvor fastnet, en film på DR, en bog og et Polaroidkamera bare føltes så meget lettere. Det er den aften jeg har mig lige nu.
Men nu vil jeg gå i seng. Vågne op i morgen og prøve at reboote mig selv og se lidt lysere på det hele. Måske virker noget af det lige pludselig, for sådan er det med teknologi. Man aner sjældent hvorfor det ikke virker. Men når det virker, så tænker vi slet ikke over, at det er teknologi. Så tager vi det for givet, og så er det som det burde være.
Hvis du også har haft anstrengende oplevelser med tech behaving badly, så er det her du kan få luft. Skriv dine oplevelser i kommentarfeltet. Vi lytter og er her for dig! (undtagen kundeservice måske).
Del dine tanker?