En ærlig vejr-app

2 Min læsning

Når en vejr-app giver dig et tal, for at fortælle dig hvor koldt det er udenfor, kan det være svært at relatere til. Ny vejr-app giver dig vejret på en mere ærlig facon.
Authentic1

De fleste vejr-apps viser dog bare hvad temperaturen er udenfor, og måske også hvordan situationen udvikler sig fremover (regn, torden osv.). Men hvad nu hvis du kunne få en vejr-app, som var lidt mere ærlig og fortalte dig hvad du egentlig vil vide:

2014-12-31 09.01.19Mød Authentic Weather. En app, der serverer dagens vejr på en vidunderligt ærlig måde, og med et minimalistisk design, der får det hele til at se utroligt smukt ud.

Authentic Weather kan ikke så meget. Den kan fortælle dig hvordan vejret er her nu og nu, og give dig en ultrakort indsigt i, hvordan det bliver de næste tre dage.

En stor del af underholdningen i Authentic Weather er selve beskrivelserne af vejrforholdene, og det bliver ligefrem sjovt at finde ud af hvordan vejret er:

Du kan også vælge, at få teksten vist på skærmen, men selv tage et billede og bruge som baggrund. Så hvis du vil vise omverden, at det faktisk er skidekoldt udenfor, så kan du få Authentic Weathers charmerende tekst, og et billede af din egen personlige vejrsituation at dele på sociale medier direkte fra app’en.

 

2014-12-24 15.03.13Men forvent ikke at få dybdegående indsigt i vejret eller vindretningen for de næste par timer med Authentic Weather. I stedet får du nok et lille smil og lidt fornuftig vejrinformation.

Authentic Weather kan downloades på Android og iOS, og koster 7kr.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 5 =

No Comments Yet.